Kinas GP - Dagen Derpå

Årets fjerde Grand Prix på kalenderen foregik i Kina. Grand Prixet bragte ikke godt med sig, da det var en dårlig weekend for vores danske Kevin Magnussen. Derimod gjorde Mercedes igen-igen rent bord i toppen, og sølvpilene har stadig fat i den lange ende.

. Copyright Daimler Benz

Af: Nicolai Hald Jepsen (nhj@bmf1.dk) d. 21/4 2014 klokken 22:04

For 10 år siden kørte man for første gang Formel 1 på Shanghai International Circuit. Vi danske seere måtte stå tidligt op med en stor kop kaffe for at følge løbets gang. Vi kan heldigvis alle sammen se frem til Spaniens Grand Prix på Circuit de Catalunya, hvor tidspunktet er mere menneskeligt, og så må vi håbe, det går bedre for Kevin der.

For som sagt havde McLaren igen et løb, som ikke blev, som Ron Dennis gerne ville have det. Man kan næsten sige, at de er faldet tilbage i en ”hverdag”, hvor det forløber sig som sidste år, men også kun næsten.

Kevin Magnussen og JB. Copyright McLaren Media

Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media

Den første træning var godkendt fra vores unge dansker, da han sluttede med 6. hurtigste tid, foran både navne som Hamilton, Vettel og Massa. I denne første træning var Alonso hurtigst, og dette var det første tegn vi fik på, at Ferrarien var blevet hurtigere. Selvom det kun var Alonso, som var ude i denne session, så meldte Ferrari intet om, at Kimis bil var i stykker.

Pastor Maldonado. Copyright Lotus F1

Hvor skal man næsten starte i føljetonen om Pastor Maldonado?
I første træning orienterede han sig så dårligt, at han midt i en svingkombination sad og pillede ved sit rat, hvorfor han kørte af banen. I anden træning fik han igen græs på hjulene, og kørte af på vej ind i pitten. Ser han op til Hamilton, som lavede samme fejl i 2007? Næppe.

Hvilken automat venezuelaneren har trukket sit kørekort i, ved vi ikke, men det siges, at den er defekt. Maldonado skal snart passe lidt på, han har allerede en del strafpoints på lincensen, især efter sammenstødet med Gutierrez, der gav ham 3 strafpoints.

Pastor Maldonado. Copyright Lotus F1

Daniel Ricciardo. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Kimi Räikkönen. Copyright Ferrari Media

I den sidste time af 3. træning og hele kvalifikationen var banen mildest talt en swimmingpool, dog med nogle af verdens dyreste badedyr i. Det stod ned i stænger, og vejret var også skyld i, at mange ikke kørte ud i træningen, da det hele stod på. I kvalifikationen måtte alle dog ud og sætte en tid, på trods af vejret.

Top 3 i kvalifikationen. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Allerede fra start af kvalifikationen vidste vi, at Maldonado skulle starte bagest, da hans racer var splittet ad i hoveddele, og han derfor ingen tid kunne sætte, Vi måtte se til, mens Kevin stille og roligt blev udkvalificeret i Q2 og altså til sidst endte på en 15. plads. Dermed kom han for første gang i karrieren ikke med i Q3.
Räikkonen spillede en lille rolle i Kevins ringe tid, men ikke i et omfang, der afgjorde alt. McLaren bilen var ikke optimal i regnvejret.

Starten på Kinas GP. Copyright Pirelli

Starten af løbet var et kaos med 2 sammenstød. Alonso og Massa flettede hjul, og det samme gjorde Rosberg og Bottas. Begge sammenstød kunne have kostet adskillige skader, men heldigvis skete der ikke andet, end at malingen på dækkene blev slidt af. De nye biler ser mere holdbare ud end de tidligere, for det havde kostet minimum et hjulophæng på de gamle biler.

Felipe Massa. Copyright Williams F1

Senere kostede et elendigt pitstop Felipe Massa enhver mulighed for en topplacering. Williams' pitmandskab havde kokset i dækkene og var ved at sætte både forkerte dæk og møtrikker på, det lignede ét stort kaos. Dette blev reelt enden på løbet for brasilianeren, som sluttede på 15. pladsen. Ærgerligt for Massa, som lavede en fantastisk start.

Også Ricciardo fik en god start, som gjorde, at han holdt sig fra af problemerne, da sammenstødene skete bag ham. Han kørte et godt løb og endte med at tage en flot 4. plads hjem, og den unge australier sluttede endnu engang foran Vettel.

Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media

Vores danske Kevin Magnussen startede på plads nummer 15 og endte løbet på 13. pladsen. Han kæmpede en brav kamp for at få bilen rundt på banen, men det var tydeligt at se, at bilen ikke var optimal. Kevin selv har udtalt, at han har det svært, når han er langt nede i feltet og er omgivet af biler. Selvfølgelig skal den unge dansker lige ind i sporten, og et stort pres blev lagt på hans skuldre efter den flotte sæsonåbning i Melbourne.

Der var ingen tvivl om, at Hamilton ville tage sejren, da vi var nået et stykke hen i løbet, men kampen om 2. pladsen forblev stadig god. Lidt racing blev det til, men absolut ingenting, hvis man sammenligner med løbet i Bahrain, dét var racing på højt plan!

Det er mit. Copyright Mercedes AMG

Lewis Hamilton. Copyright Mercedes AMG

Podiet i Kina. Copyright Ferrari Media

Dagen derpå bliver afsluttet med løbets Hot- og Not top 3. Du kan give din mening til kende i kommentarerne og på facebookgruppen.

Hot Top 3

Copyright Mercedes AMG

1. Mercedes AMG, fordi deres bil er aldeles suveræn, og de har formået at bygge en bil, der kan mere end de fleste på gridden.

Alonsos tredjeplads. Copyright Ferrari Media

2. Fernando Alonso for at kæmpe sig op på årets først podieplacering for Ferrari.

Daniel Ricciardo. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

3. Daniel Ricciardo for igen at slå Sebastian Vettel på banen.

Not Top 3

Pastor Maldonado mod Kamui Kobayashi. Copyright

1. Pastor Maldonado for sin håbløse kørsel og orientering og hans håbløse afkørsel på vej i pitten.

Starten. Copyright Mercedes AMG

2. Sammenstødene i starten, der var tæt på at koste Rosberg, Bottas, Alonso og Massas løb.

Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media

3. McLaren fordi deres bil endnu ikke er, hvor de vil have den.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel trodsede (næsten) ikke teamordre Vettel under pres »