I dag for 20 år siden…..

Ayrton Senna da Silva var uden diskussion en af de allerstørste Formel 1 kørere gennem tiden. Han var en person, som delte vandene, og mere end én gang har han været involveret i kontroversielle episoder. Hans enestående talent kan ingen dog være i tvivl om, og tallene taler da også for sig selv: 161 starter, 41 sejre, 65 pole positions og 3 verdensmesterskaber. Desværre mistede vi ham alt for tidligt, da han blev dræbt på Imola i Italien d. 1. maj 1994 i en af de sorteste weekender i Formel 1s historie. Denne artikel er tilegnet Ayrton Sennas minde.

Ayrton Sennas karriere
Ayrton Senna da Silva bliver født i São Paolo i Brasilien d. 21. marts 1960. Ayrton er privilegeret, for hans familie tilhører den velstillede middelklasse, og det bliver da også Ayrtons far, som introducerer ham for motorsport. Det står hurtigt klart, at Ayrtons evner er noget ud over det sædvanlige, og på de lokale baner kører den unge Ayrton ofte mod langt ældre og mere erfarne kørere. Skolen interesserer ham ikke rigtigt, og efterhånden tilbringer han mere og mere af sin tid på den lokale gokartbane, hvor han afsøger sine grænser og finpudser sin teknik bag rattet.

I en alder af 17 år deltager han i 1977 i sit første VM i karting, men han må nøjes med en placering som nr. 6. De følgende 3 år er Senna fast deltager i VM-serien, men det bliver ved lige ved og næsten. Der er imidlertid ingen tvivl om, at evnerne rækker til andet og mere end Karting, og i 1981 flytter den 21-årige brasilianer til England for at forfølge en karriere i formel-racing. Han går den slagne vej over Formel Ford 1600 (1981), Formel Ford 2000 (1982) og Formel 3 (1983). Med et mesterskab i Formel 3 var vejen banet for testkørsler hos både Williams, McLaren, Brabham og Toleman, og det blev sidstnævnte team, som sikrede sig den hurtige brasilianers underskrift for 1984 sæsonen. Ayrton Senna var klar til Formel 1 i en alder af 24 år.

Ayrton Senna, John Player Special Team Lotus 98T, Detroit 1986

Efter en enkelt sæson hos Toleman, som ikke var i stand til at stille en konkurrencedygtig bil til rådighed, skiftede Senna til Lotus, og her fik han sit endelige gennembrud. I den første sæson hos Lotus scorede Senna 2 sejre, 2 andenpladser og 2 tredjepladser, hvilket sammenlagt rakte til en 4. plads i VM. Mere imponerende var det dog, at den unge brasilianer scorede 7 pole positions, langt flere end den næstbedste i den disciplin.

Ayrton Senna, Lotus 99T, Monaco 1987

Senna kørte for Lotus i 1985, 1986 og 1987, og sammenlagt blev det til 5 sejre. Ambitionerne rakte imidlertid til langt mere end dette, og efter 1987 sæsonen skiftede Senna til McLaren, som var et af de absolutte topteams. Her skulle han danne makkerpar med franskmanden Alain Prost, som havde vundet VM i både 1986 og 1987. Hvis nogen endnu var i tvivl om Sennas evner, blev de nu åbenlyse for enhver – i sin første sæson hos McLaren vinder Senna 8 løb, mens Prost ”kun” vinder 7. Senna henter sit første verdensmesterskab og sætter den forsvarende mester til vægs.

1989 sæsonen udviklede sig til en af de mest dramatiske og mindeværdige i mange år. Sennas makkerskab med Prost udviklede sig til en bitter intern strid, som kulminerede med deres legendariske sammenstød i sæsonens sidste løb på japanske Suzuka. Hændelsen faldt ud til Prosts fordel, og franskmanden valgte efter sæsonen at forlade McLaren til fordel for Ferrari.

Sennas nye teamkammerat hos McLaren til 1990 sæsonen blev østrigeren Gerhard Berger, og nu var der ingen tvivl om, hvem der var førstekører. McLaren havde en overlegen racer, og med Prost placeret i en knap så konkurrencedygtig Ferrari, kunne Senna triumfere og hente sit 2. verdensmesterskab. Endnu engang blev det hele afgjort på Suzuka, og endnu engang var der tale om et sammenstød mellem de 2 kamphaner. Denne gang faldt det imidlertid ud til Sennas fordel, og det affødte voldsomme reaktioner fra såvel Prost selv som hans tilhængere. Senna blev beskyldt for at sætte sine konkurrenters liv på spil, men kritikken prellede af på Senna. ”Jeg så en åbning, og jeg tog chancen. Hvis man ser en åbning og ikke går efter den, så kan man ikke længere kalde sig racerkører,” sagde Senna efter sammenstødet. Luften var nu iskold mellem Prost og Senna.

Ayrton Senna, McLaren MP4 5B, Italien 1990

1991 blev ét langt triumftog for Senna, som i en alder af 31 kunne hjemtage sit 3. mesterskab. Med sejre i sæsonens 4 første løb var stregerne kridtet op, og herfra var der aldrig rigtig tvivl om, hvor skabet skulle stå.

1992 og 1993 blev 2 svære sæsoner for Senna. Ændringer i det tekniske reglement betød, at magtbalancen mellem teamsene skiftede, og da Honda samtidig valgte at trække sig ud af Formel 1, fik McLaren sværere og sværere ved at gøre sig gældende i toppen af feltet. McLaren kørte nu med Ford-motorer, og det var åbenlyst, at man manglede motorkraft. På trods af dette formåede Senna at hente 5 sejre i 1993-sæsonen, en sæson som af mange anses for hans bedste. Det var også her, han hentede den legendariske sejr på Donington – dem, som ikke ved, hvad der hentydes til, kan se det her:
Ayrton Senna The Rainmaster

Ayrton Senna sejrssprøjt

Det nye topteam var Williams. Med verdensmesterskaber til Nigel Mansell (1992) og Alain Prost (1993), stod det klart, at Williams suverænt var det team, som havde bedst fat i det nye reglement, som tillod aktiv affjedring og en lang række andre hjælpemidler. Drevet af sine ambitioner tog Senna det eneste logiske skridt og skrev under på en kontrakt med Williams.

Bag rattet af den suveræne Williams racer forventede alle, at Senna i 1994 ville hente sit 4. mesterskab. Teamet havde været altdominerende de seneste 2 sæsoner, og ingen var i tvivl om Sennas evner. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå; Senna havde problemer med balancen i raceren i sæsonens 2 første løb, og det 3. løb på Imola blev Sennas sidste.

San Marinos Grand Prix 1994
Allerede under fredagens træning er det tæt på at gå galt. Den unge brasilianer Rubens Barrichello, som kører for Jordan teamet, crasher voldsomt i chikanen inden start/mål. Raceren skrider sidelæns over curben, som nærmest kommer til at fungere som affyringsrampe. Jordan raceren bliver kastet ind i sikkerhedshegnet ca. 1 meter over jorden, hvorefter den ruller rundt og lander med bunden i vejret. Barrichello slipper mirakuløst med et brud på næsen og et forstuvet håndled, men han opsøges på banens Medical Center af en rystet Senna; den erfarne brasilianer er bekymret for sin unge landsmand og udtrykker angiveligt en vis bekymring over den mangelfulde sikkerhed på Imola.

Rubens Barrichello

Under lørdagens kvalifikation går det endnu mere galt, da den unge østriger Roland Ratzenberger bliver dræbt. På stykket mellem Tamburello-kurven og Tosa-svinget, et sted hvor man dengang kørte flat-out, mistede østrigeren kontrollen over sin Simtek-racer og styrede direkte ind i betonmuren på venstre side af banen. Optagelser fra hans forrige omgang viste senere, at Ratzenberger havde ødelagt sin frontvinge ved at køre lidt for aggressivt på en curb, og det manglende vejgreb på forhjulene menes at være årsagen til hans ulykke. På direkte TV kunne alverdens seere ved selvsyn konstatere, at der var tale om en alvorlig ulykke; da Simtek-raceren langt om længe stoppede midt i Tosa-svinget, faldt Ratzenbergers hoved fra den ene side til den anden, og det var tydeligt, at han som minimum var dybt bevidstløs. Trods en hurtig indsats fra Formel 1s faste lægestab, lykkedes det ikke at redde østrigeren, som således blev sportens første dødsoffer i 12 år.

Ayrton Senna bliver dybt rystet over Ratzenbergers død, og flere kilder tæt på brasilianeren fortæller, at han seriøst overvejer ikke at stille til start i søndagens Grand Prix. Blandt dem, som var tæt på Senna i disse dage, er den daværende cheflæge i Formel 1, Sid Watkins. Watkins har efterfølgende fortalt, at han bad Senna trække sig fra løbet – han fornemmede, hvor påvirket Senna var, og han rådede ham til at tage en fridag. I sidste ende tog Sennas professionalisme dog over, og han stillede op på gridden søndag for at gøre det, han fik sin løn for.

Ayrton Senna

Da starten går, staller J.J. Lehto sin Benetton racer. Han rammes hårdt bagfra af Pedro Lamy, og hjul og vragdele spredes over et stort område. Et hjul forvilder sig ud over sikkerhedshegnet, hvor 9 tilskuere kommer til skade. Løbsledelsen indsætter en Safety Car, mens de ødelagte racere fjernes, og efter et par omgange kan løbet genoptages. Senna fører feltet an efter endnu en pole position, og han forsvarer sin position foran en ung tysker ved navn Michael Schumacher, men på 7. omgang går det galt. Senna mister kontrollen over sin Williams på vej gennem den lynhurtige Tamburello-kurve, og med tæt på 300 km/t. rammer raceren en betonmur i en vinkel på ca. 45 grader. Hele højre side af raceren mangler, da den langt om længe holder stille med en dødeligt kvæstet Senna bag rattet.

Som det var tilfældet ved Ratzenbergers ulykke, er lægerne hurtigt fremme, og der kæmpes indædt med at stabilisere Senna, som har pådraget sig alvorlige skader i hovedet, da en bærearm fra højre forhjul et gået gennem visiret på hans styrthjelm. En helikopter lander på banen umiddelbart ved siden af ulykkesstedet, og Senna overføres direkte til Maggiore hospitalet i Bologna. Undervejs i helikopteren får brasilianeren hjertestop 2 gange, men begge gange lykkes det lægerne at få hjertet i gang igen. Ved ankomsten til sygehuset står det dog hurtigt klart, at Senna er hjernedød. Omkring kl. 16.00 lokal tid modtager han efter katolsk skik den sidste olie af en præst, og kl. 18.40 erklæres han død. Ayrton Senna da Silva blev 34 år.

Efter ulykken blev der fra mange sider spekuleret i, hvad der forårsagede Sennas ulykke. En kørerfejl blev hurtigt udelukket, dertil var Senna for erfaren og dygtig en chauffør. Der har været fremsat mange mere eller mindre sandsynlige teorier omkring, hvilken form for defekt, der kan have ramt raceren, men faktum er, at vi stadig den dag i dag ikke ved, hvorfor Senna kørte galt. De mest udbredte teorier går på en sivepunktering, et for lavt dæktryk som følge af de langsomme omgange bag en Safety Car eller et brud på ratstammen. Sagen antog på et tidspunkt helt groteske proportioner, da det italienske retsmaskineri valgte at anklage Williams-teamets ledelse for uagtsomt manddrab. En anklage, som teamet heldigvis blev frifundet for.

Mens Senna kæmpede for sit liv på hospitalet i Bologna, blev løbet genoptaget på Imola. Schumacher løb med sejren, men de tragiske omstændigheder overskyggede langt de sportslige. På tysk TV opsummerede Niki Lauda det måske bedst af alle, da han sagde: ”Den gode Gud har holdt hånden over Formel 1 i 12 år. I denne weekend har han åbenbart holdt fri.”

Niki Lauda Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Ayrton Sennas eftermæle
Så hvem var han, denne Ayrton Senna? Ingen kan være i tvivl om, at han var en af de største og mest talentfulde racerkørere, vi nogensinde har set. Han var en kører, som delte vandene, men ingen kan være uenig i, at han rangerer på linje med Fangio, Prost, Lauda, Schumacher og de øvrige ikoniske kørere, som gennem tiderne har domineret den sport, vi alle holder så meget af.

Senna var en kører, som altid stræbte efter perfektion. Han var aldrig tilfreds med sin egen indsats, for der var altid noget, som kunne forbedres. I en tid, hvor mange af de øvrige kørere stadig var glade for en øl og en smøg i ny og næ, var Senna én af pionererne, som indførte hård fysisk træning og en stram diæt. Senna vidste, at udholdenhed, styrke og smidighed var et must, hvis man ville helt til tops, og det ville han.

Ayrton Senna, McLaren MP4-8, Sao Paolo 1993

Senna blev drevet af en næsten umenneskelig vilje og en urokkelig tro på egne evner – og hans tilgang til sporten skaffede ham både millioner af fans og en del fjender på banen. Senna har selv udtalt, at ”2. pladsen blot er den bedste af taberne,” og hans kørsel stemmer meget godt overens med dette udsagn. I løbet af karrieren er mange gode, pointgivende placeringer blevet sat over styr i jagten på sejren, hvor en mere velovervejet kører sikkert havde sat de sikre point i banken. Sådan var Senna bare ikke – for ham var alt andet end sejre at regne for nederlag.

Ayrton Senna i McLaren MP4-5 foran Nigel Mansell i Ferrari 640. Estoril 1989

Ayrton Senna var en sammensat personlighed. Lige så benhård og kompromisløs, han kunne være på banen, lige så medfølende og omsorgsfuld kunne han være, når det gik galt. Det fik Eric Comas at føle, da han kørte galt under træningen til det belgiske Grand Prix i 1992. Senna var en af de første kørere, som kom forbi den smadrede racer, og da han så Comas sidde ubevægelig bag rattet, sprang han ud af sin egen racer for at hjælpe den uheldige franskmand. Du kan se klippet her:
Ayrton Senna Saves Eric Comas

Den samme omsorg for medkørere og konkurrenter kom til udtryk ved de 2 tidligere nævnte ulykker på Imola i 1994. Senna besøgte Barrichello på banens Medical Center, hvor han udviste medfølelse og oprigtig bekymring for sin unge landsmand, og efter Sennas egen død blev det på næsten uhyggelig vis tydeliggjort, hvor dybt et indtryk Ratzenbergers død havde gjort på ham; under sædet i Sennas Williams fandt man et sammenfoldet østrigsk flag. Senna havde for vane at vifte med det brasilianske flag på æresrunden efter en sejr, men på Imola havde han planlagt at vise sin respekt for Ratzenberger ved i stedet at vifte med det østrigske flag.

For den menige brasilianer var Sennas død et rigtig hårdt slag. Senna var en folkehelt, et symbol på, at Brasilien også kan fostre verdensstjerner, og han blev forgudet af både unge og ældre. Senna glemte aldrig sine rødder, og han engagerede sig dybt i velgørenhedsarbejde hjemme i Brasilien. Især de mange fattige gadebørn stod hans hjerte nær, og kort før sin død testamenterede han en stor del af sin personlige formue til dem, da han oprettede ’Instituto Ayrton Senna’, en organisation som sørger for mad og skolegang til tusindvis af fattige børn. Ved den lejlighed udtalte Senna: ”Vi velhavende kan ikke længere leve på en ø omgivet af fattigdom. Vi indånder alle den samme luft, og vi må sørge for, at alle får en chance – en mulighed for mad, uddannelse og lægelig omsorg.” Ayrton Senna da Silva var ikke kun en stor racerkører.

Den tidligere konkurrent Martin Brundle har i et interview udtalt, at Senna tilsyneladende selv mente, at Gud havde udstyret ham med retten til at vinde, og det er da også alment kendt, at Senna var dybt religiøs og havde et afklaret forhold til døden. Gud havde fortalt ham, hvornår hans tid var, og når Gud fandt tiden inde til at kalde ham hjem til sig, så var der en dybere mening med det.
Ayrton Senna er begravet på Morumbi-kirkegården i São Paolo, hvor alle gravstederne prydes af en lille bronzetavle med et bibelsk citat. På Sennas lyder citatet ”Nu kan intet skille mig fra Guds kærlighed.”

Hvil i fred, Ayrton – æret være dit minde
21.03.1960 – 01.05.1994



/jh