Mere nyt til Kevin

McLaren kommer med en række nye opdateringer til det østrigske Formel 1 Grand Prix, hvilket gerne skulle bringe dem tættere på fronten af feltet.

Kevin Magnussen . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/6 2014 klokken 08:06

McLarens løbsdirektør Eric Boulier har bekræftet, at der er yderligere opdateringer på vej til teamets biler, og at det denne gang især er nogle større aerodynamiske opdateringer, vi vil få at se.

”Vores bil manglede downforce fra starten på sæsonen, hvilket betød, at vi måtte tage en beslutning om, hvilken vej vi ville starte med at gå, med hensyn til udviklingen af bilen,” kom det fra Eric Boullier i et interview med 'Autosport'.

”Det er åbenlyst, at vi forsøger at producere nye komponenter, der vil hjælpe os i den rigtige retning så hurtigt som muligt, men det afhænger af, hvor man starter.”

”Jeg tror, at den pakke vi kommer med til Østrig, er god nok til at lukke en del af hullet til dem, der er foran os,” tilføjede han.

”Vi vil komme tættere på fronten, men vi ved også, at vi ikke vil være i en position til at vinde endnu. Men det er en god pakke, og den vil hjælpe os til at lukke hullet,” sluttede Boullier.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Le Mans opdatering Newey frustreret over de mange regler »