Räikkönen taler om 2015

Silly season er i gang, og mange mener, at Kimi Räikkönen er på vej væk fra Ferrari igen. Men efter et af de bedre løb for Ferrari i weekenden, taler Kimi nu om Ferraris 2015 bil med store forventninger.

Kimi Raikkonen . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/7 2014 klokken 09:07

Weekendens formel 1 Grand Prix på Hungaroring i Ungarn var en blandet oplevelse for Kimi Räikkönen.

Træningerne gik ganske godt, men da kvalifikatonen løb af stablen, dummede holdet sig gevaldigt, hvilket betød at finnen ikke kom videre fra Q1.

Men til trods for en startplacering bagest i feltet lykkedes det alligevel for Kimi Räikkönen at kæmpe sig op i pointene.

Efter løbet udtalte Kimi, at han var tilfreds med dagens resultat, men skuffet over forløbet set over hele weekenden.

”Jeg er tilfreds med i dag, men i det hele taget er jeg meget skuffet over den måde, tingene er gået på. Vi bliver nødt til at sikre os, at vi ikke laver de samme fejl igen,” kom det fra Räikkönen i et interview med den spanske avis Daily AS.

”Jeg har tillid til Ferrari, og jeg ved, at de arbejder hårdt, hvilket også er grunden til, at jeg har tiltro på et godt år til næste år. Til den tid burde vi kunne kæmpe med om sejrene igen,” tilføjede han.

Kimi Räikkönen har en kontrakt med Ferrari, der løber til og med 2015, men menes at have en mulighed for at forlade holdet allerede efter denne sæson, hvis ikke holdet performer.
Kimi meldte op til Silverstones GP ud, at han ville stoppe efter den nuværende kontrakts udløb, hvilket har sat rygterne i gang om, hvem der så vil overtage hans sæde.

Det er dog ikke kun Räikkönen, der er spekuleret væk fra Ferrari, også holdkammeraten Fernando Alonso spekuleres væk fra det legendariske hold, der lader til at mangle en ledelse, der kan få dem tilbage til toppen af Formel 1, selvom weekendens andenplads til Alonso viste at de ikke er så langt fra endda.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton uforstående overfor teamordre Button langer ud efter holdet »