Det er nu ikke, fordi vi her på BMF1 ønsker, at kørerne skal komme til skade, men vi er kede af, at man fjerner konsekvenserne ved at lave kørerfejl, og Parabolica var et sådant sving, at endte man i gruset, så blev man oftest i gruset.
Daniil Kvyat. Copyright Getty Images/Toro Rosso
Nu overskrider man grænsen og slipper ustraffet fra det. Det ses på flere baner, og forestil jer, at man rettede Eau Rouge ud, så bilerne kunne køre lige igennem. Ikke specielt interessant, og en del af jer kan sikkert også huske løbet i 1994, hvor man satte en chikane op før Eau Rouge.
Toro Rossos Daniil Kvyat bakker dog asfalteringen op og udtaler til ’OmniCorse.it’:
”Det bliver ofte glemt, at farten gennem svingene er blevet forhøjet siden 80’erne, så hvis man laver en fejl, er der en risiko for at ramme barrieren voldsomt.”
”Når man kører 340 km/t, og misser bremsepunkterne, så ender man i muren, selv hvis der er 100 meters asfalt.”
”Risikoen i F1 kan ikke fjernes. Og hvis de havde beholdt afkørselsarealerne som grus, så kunne vi opleve kørere blive skadet hver weekend. Så det er rigtigt at gøre alt, hvad vi kan for at forbedre sikkerheden på banerne og i bilerne.”
Copyright Getty Images/Toro Rosso
“Mod er altid en vigtig del af motorsport. Jeg kan ikke lide det, når de siger, at nu til dags tager kørerne ikke nogen risici, og at vi, i modsætning til i 80’erne, ikke er rigtige mænd.”
”Al den slags er bulls**t.”