Horner: If you're fast enough, you're old enough

Red Bull chefen, Christian Horner, har ikke mange betænkeligheder ved at den kun 16-årige Max Verstappen skal køre Formel 1 til næste år. Til teamchefernes pressekonference, fredag eftermiddag, blev emnet taget op endnu engan

Max Verstappen er nyt medlem af RB Junior . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 6/9 2014 klokken 12:09

Siden Max Verstappen skrev kontrakt med Toro Rosso for 2015-sæsonen, har der været en del diskussion i mange medier omkring det faktum at han p.t. kun er 16 år gammel. Når han sætter sig i raceren til sit første Grand Prix, vil han netop være fyldt 17 og dermed være den yngste Formel 1 kører nogensinde.

Tidligere ville dette ikke have været muligt, da man før skulle være 18 år gammel for at få den krævede super-licens som alle Formel 1 kørere skal have. I dag er reglerne lavet om og det kræver i stedet at han har tilbagelagt mindst 400km i en Formel 1 racer, for at få en super-licens.

Christian Horner anerkender at der kan være grund til bekymring, men siger også at der nogle gange dukker et talent op der er så stort og unikt at man må ændre sin tidligere opfattelse af hvad der egentlig kræves for at køre Formel 1.

Ingen tvivl om at alle vil kigge nøje på hvordan det går når Verstappen kører sit første løb. Han vil næppe få lang snor hvis han skulle begå en fejl under løbet.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Italiens GP: 2. frie træning. Rosberg hurtigst Italiens GP: 3. frie træning. Hamilton hurtigst »