Helt fra start, var der igen stor fokus på Kevin og han var da heller ikke længe om at sætte sig på en solid hurtigste tid. Dog med en tid der ikke var synderligt imponerende, hvilket også betød at der ikke gik lang tid før den var overgået.
Magnussen svarrede dog igen og satte en tid, der var kun 9 tusindedele sekund langsommere end Rosbergs bedste.
Er McLaren virkelig ved at være der?
Efter denne træning, sidder man med en følelse af, at det ikke kun er os danskere der har stor fokus på Kevin, men hele Formel 1 verdenen. Han var uden tvivl den enkeltkører der fik mest dækning under træningen og selvom han ikke var hurtigere end Jenson Button, var det helt klart ham der viste mest for McLaren.
BMF1 arbejder
Hvis han fortsætter på denne måde, er der ingen tvivl om at han vil være med helt i front, når kvalifikationen køres lørdag og ikke mindst når Formel 1 feltet flages af på søndag.
Hos Mercedes, hvor Rosberg viste god styrke igen, havde Lewis Hamilton igen problemer. Så store problemer at Mercedes mekanikerne havde valgt at tage hele bunden af hans racer. Ikke gode tegn for briten, der virkelig bliver forfulgt af uheld.
Lewis Hamilton Copyright Daimler Benz
Men for at det hele ikke blot skulle blive en ensidig Mercedes/McLaren forestilling, blandede Ferrari sig pludselig i topstriden, hvor Alonso igen var hurtigste Ferrari mand.
Red Bull og endnu engang Vettel, ville også lege med, men selvom Vettel tydeligt har fået bedre fat I Red Bull raceren, rakte det længe ikke til en bedre placering end nummer 5, lige efter Magnussen.
Jenson Button var efter den første halve time, 39 tusindedele sekund hurtigere end Kevin Magnussen, hvilket stort set er ingen ting.
Hastighederne i anden træning er steget en anelse, lige så er temperaturen. Massa er som hurtigste mand oppe på 345 km/t, mens temperaturen er steget op mod 10 grader i luften og 20 på asfalten.
Ca. halvvejs inde i anden træning, var der under et sekund mellem 1. og 11. pladsen. Feltet er tydeligt blevet samlet en del.
Langsomste mand på banen var endnu engang svenske Ericsson, der også var langsomste mand i første træning, til trods for at der var en total nybegynder med i den anden Caterham.
Magnussen rykkede på dette tidspunkt op som nummer 3 og forbi Button, inden de bløde dæk lev fundet frem!
Med 33 minutter tilbage, kravlede Lewis Hamilton endeligt ned i sin Mercedes racer, for at gøre klar til at få bare en lille smule erfaring i bilen, inden den vigtige 3. træning forud for kvalifikationen.
Med en halv time tilbage, fik Hamilton så lov til at trille ud på banen. På de hårde dæk, var han i første forsøg kun 1,1 sekund langsommere end Rosbergs bedste tid på bløde dæk. Ganske godt gået.
Efter montering af de bløde dæk, viste Hamilton igen, at han ikke behøver så lang tid i bilen, før han kan sætte en fantastisk tid.
6 hundrededele sekund var han kun langsommere end Rosberg efter andet forsøg. Hamilton er klar til at lege med.
Rosberg sluttede som hurtigste mand mens Kevin var den mest flittige med hele 44 omgange.
Kun et sekund adskilte de hurtigste 12 kørere og kun en tiendedel sekund top 3.
Med andre ord, der er lagt op til spænding i morgen, hvor det er de helt små marginaler der kan afgøre hvem der slutter med pole position.