Endnu lavere budgetloft kan være på vej

I 2021, hvor der oprindeligt skulle komme nye regler omkring Formel 1 bilernes aerodynamik og hjul, er der vedtaget et budget loft på 175 millioner $. Det arbejdes der på at sænke yderligere.

Frédéric Vasseur . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/4 2020 klokken 11:04

Corona-krisen har fået alle holdene til at se på mulighederne for at spare yderligere på driften af deres hold.

Men hvis enkelte hold, af egen fri vilje eller fordi de ikke har råd til andet, sænker deres budget, er det sikkert, at de vil få svært ved at konkurrere, som det også er tilfældet i dag.

Derfor er der flere hold, der i disse Corona tider, kæmper for at få sænket det officielle loft yderligere, gerne helt ned til 100 millioner $.

Det er der dog ikke mange der tror på vil ske, men FIA afviser ikke, at man kan rykke loftet ned på 150 millioner $.

Alfa Romeo chef, Frederic Vasseur, udtaler til Auto Motor und Sport, at Formel 1 har behov for at være fleksible i tilgangen til at komme tilbage efter krisen. En af måderne er at gøre det billigere at deltage.

"Vi ønsker om noget, at komme i gang igen, det er vores liv og det vi lever for. Men vi bliver nød til at se på helheden og se hvad der sker," kom det fra Frederic Vasseur.

"Lige nu undgår vi at der er 3.000 mennesker der rejser rundt fra land til land, men så snart vi kan, ønsker vi at komme igang igen."

"Ingen ved hvornår det vil ske, hverken politikkere eller læger. Vi bliver nød til at være tålmodige!"

HAAS og Williams er to andre hold, der meget gerne ser at det bliver billigere at deltage i Formel 1, samtidig er flere af de andre hold, begyndt at åbne op for ideen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Starter F1-sæsonen på Silverstone? Bernie skal være far »