F1 kan slutte i februar

Den igangværende pandemi er en stor udfordring for hele verdenen, og hos Formel 1 prøver man stadig at finde løsninger, der kan redde 2020-sæsonen.

Vintertest 1. Kørernes fællesbillede . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 29/3 2020 klokken 12:03

2020-sæsonen så længe ud til at starte som den plejer, med undtagelse af Kinas-GP som ville blive rykket.

Nu er otte løb blevet påvirket af pandemien. To løb er aflyst, og seks løb er blevet udskudt.

Det har givet stor hovedpine for både holdene og Formel 1-organisationen.

På nuværende tidspunkt er alle hold på tvungen sommerferie, som skulle slutte i midt april. Problemet med dette er, at holdenes fabrikker er beliggende i flere lande, og myndighedernes regler kan variere fra land til land.

Så hvis F1’s sommerferie slutter, og de engelske teams kan starte arbejdet igen, får de en fordel, hvis de italienske myndigheder stadig forbyder fabrikkerne at åbne. Det vil Formel 1 forsøge at undgå..

Fabrikkerne er fordelt således:
- Alfa Romeo i Schweiz
- Ferrari, AlphaTauri, Dallara (Haas’ chassis fabrikant) i Italien.
- Renaults motorfabrik i Frankrig
- Haas’ designafdeling i USA.
- For ikke at nævne holdenes mange leverandører.

Resten af holdene er beliggende i England.

Haas VF-20 præsenteret til vintertesten i BarcelonaHaas VF-20 præsenteret til vintertesten i Barcelona
Copyright Haas F1


Coronavirus lammer det meste af verdenens erhvervsliv, og dermed også Formel 1.

Alle lande og medicinalselskaber arbejder på højtryk, for at finde en løsning på problemet.

Da ingen kender slutdatoen for pandemien, giver det også hovedpine for Formel 1-organisationen. F1 har for tiden gang i et stort puslespil, for at kunne redde noget af 2020-sæsonen.

En af idéerne på tegnebrættet er at forkorte løbsweekenden fra tre til to dage.

Ifølge Racefans.net er en af overvejelserne nu også, at forlænge Formel 1-sæsonen helt frem til februar 2021, for at klemme så mange løb ind som muligt.

Det interessante ved denne mulighed er, at slutdatoen så vil ligge en måned før 2021-sæsonen begynder.

F1 har allerede bestemt, at holdene fortsætter med 2020-bilen i ‘21, så det ikke lægger ekstra pres på produktionen. Det vil dog blive en udfordring for mekanikerne, som skal knokle næsten uden pauser.

Hvad det ender med er endnu uvist, men BMF1 følger sagen.

Husk at du kan hente BMF1’s App i ‘App Store’ (kun til iOS indtil videre), for at få de nyeste F1-nyheder - nemt og enkelt.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ecclestone: Aflys Formel 1 helt i 2020! Formel 1-gennembrud mod Corona »