Efter kvalifikationen, var det en noget overrasket Lewis Hamilton, der mødte pressen, efter han ikke lykkedes med at komme med i top 3.
Den store forskel fra fredagens tider, til det Ferrari viste i dag, kom noget bag på ham, men han ergærede sig dog mest over, at han ikke selv gjorde det bedre.
"Jeg kunne have gjort det lidt bedre selv, men jeg glæder mig bare over, at det er så godt vejr i dag og at alle ser ud til at være ok," kom det fra ham lige efter kvalifikationen.
"Det ser ud til at Ferrari har skruet op for noget siden i fredags. Vi kunne simpelthen ikke følge med," konstaterede han.
Hos Ferrari var der naturligvis stor glæde at spore, efter det lykkedes for dem at sikre en ren rød front forud for eftermiddagens løb.
"Vi er noget overrasket, hvis jeg skal være helt ærlig," kom det fra Vettel.
"Vi havde ikke forventet at vi kunne sikre os den forreste række, så vi er naturligvis glade for det."
"Bilen var helt fantastisk med lav benzinmængde. Der var meget vind og op gennem Esses var der modvind, som kun får bilen til at føles endnu bedre."
"Jeg havde prøvet at visualisere hele banen, for at forberede mig bedst muligt. Det virkede bedre med åbne øjne," kom det fra en smilende Vettel.
Japans Grand Prix 2019. Sebastian Vettel
Copyright Ferrari
Leclerc, der starter ved siden af Vette, har sikret sig pole i de seneste 4 løb, hvilket betød at han ikke var helt tilfreds med at Vettel tog denne.
"Det var ikke let. Banen var meget anderledes end det vi oplevede i fredags, men det vigtigste er, at vejret er godt og vi ser ud til at være klar til et godt løb," kom det fra Leclerc.