Formel 1 eksperten: Klokkerne er tavse i Maranello

Kirkeklokkerne i Maranello ringer, når Ferrari vinder og de ringer ekstra meget, når det sker i Italien. Men i år har de været tavse og det tyder på at det vil forblive sådan, i lang tid endnu.

BMF1 i pitten på Monza . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/8 2020 klokken 08:08

Efter søndagens Formel 1 Grand Prix i Belgien, står det klart, at Ferrari virkelig er det svageste hold på gridden, hvad angår motorkraft, i år.

Alle hold med Ferrari motor, roede rundt nede i den forkerte ende af feltet, samtidig med at selve Ferrari holdet, ikke formår at holde kundeholdet Alfa Romeo bag sig.

Efter at Ferrari i sidste sæson, havde feltets stærkeste motor, men samtidig blev beskyldt for at fuske og senere indgik en hemmelig aftale med FIA, er det gået fra slemt til værre.

Men hvordan kan det gå så galt?

Under tidligere tiders forfald på det italienske storhold, så man, at der opstod små enklaver internt på holdet, der alle arbejdede med deres egne ting og kun fokuserede på, at de ikke lavede fejl, for så at hævde at det var de andre afdelinger der fejlede.

Det så vi også hos McLaren, da de faldt fra hinanden.

Og der er noget der tyder på, at det er netop det der er ved at ske.

Belgiens Grand Prix 2020. Ferraris Mattia BinottoBelgiens Grand Prix 2020. Ferraris Mattia Binotto
Copyright Ferrari


Faktisk har Ferraris holdchef, Matteo Binotto udtalt, at det var et af hans ønsker, at afdelingerne begyndte at arbejde mere selvstændigt. Så det vi ser nu, er måske allerede resultatet af dette, blot med modsat virkning af det han havde håbet på.

Men når et hold falder fra hinanden, som vi ser det sker hos Ferrari, skal der drastiske ændringer til hvis holdet igen skal være med fremme, især når vi ser ind mod nye reglementer, med endnu større restriktioner omkring udvikling.

Binotto, der utvivlsomt er en dygtig ingeniør, pressede Maruitzio Arivabene ud, da Arivabene ikke ønskede at gå i samme retning som ham. En retning som Ferraris øverste ledelse købte ind på og som følge deraf, valgte at sende Arivabene på nye missioner, mens Binotto blev den nye chef for Formel 1 holdet.

Siden Binotto overtog holdet, har der været en langt blødere ledelses-stil, hvor dialog lader til at være ledelsesformen, frem for ordre. En ledelsesform der er mere moderne, men lader til at have problemer på det italienske hold.

I sidste ende, er det Mattia Binotto der står tilbage, som ham der har sendt holdet ud i en nedadgående spiral og således også ham, der skal tage ansvaret for det der sker.

Spørgsmålet er bare, om ledelsen i Maranello ikke snart mister tålmodigheden med ham og finder en afløser?

Mit bud er, at de har fundet afløseren og at der kommer til at ske en udskiftning i toppen af holdet, meget snart.

Hvis ikke Binotto ryger ud, vil han få en vice-chef, der vil hjælpe ham til at styre holdet.

Ferrari kan ikke tåle at have tavse klokker i Maranello, ret meget længere!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP; løbsresumé: Hamilton fortsætter sin d Binotto: Ferrari er ikke i krise »