Her er kandidaterne til Vettels sæde

Sebastian Vettel har i dag annonceret sit stop for den stejlende hingst, og efterlader et attraktivt sæde - men til hvem?

Australiens Grand Prix 2020 . Copyright Ferrari

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 12/5 2020 klokken 12:05

Sebastian Vettel stopper hos Ferrari, for at søge nye ukendte græsgange. Begge parter har tidligere åbent delt ud om, at duoens snart seks sæsoner lange samarbejde, var en dans på roser, der skulle fortsætte. Sådan skulle det ikke gå.

Det efterlader et ledigt sæde hos sportens mest populære team. Nu melder spørgsmålet sig så, hvem skal overtage fra Vettel?

Andelen af kontraktudløb er mange i år, så Ferrari kan selv plukke mellem alle talenterne.

Ferrari har allerede fremtidens stjerne i Charles Leclerc, så derfor søger de ikke nødvendigvis endnu en førstekører.

Valtteri Bottas skulle have været til Ferrari i 2015, men skiftet blev blokeret af finnens daværende arbejdsgiver Williams. Bottas er træt af etårs kontrakter hos Mercedes, så derfor kan han være fristet til en længere kontrakt hos konkurrenten.

Ferrari ville ihvertfald få en talentfuld kører med masser af erfaring, som på en god dag formår at presse Lewis Hamilton.

Bottas i front i USABottas i front i USA
Copyright Mercedes AMG F1 - Steve Etherington


De mest oplagte kandidater vil dog være Carlos Sainz jr., Daniel Ricciardo og Ferrari-junior Antonio Giovinazzi.

Carlos Sainz har vist sit værd hos McLaren, og har sammen med Lando Norris formået, at få McLaren-teamet tilbage på sporet. Spanieren er ung og stadig i gang med en læringsprocess, samtidig med at han har fem sæsoner med i bagagen fra AlphaTauri, Renault og McLaren.

Han vil være en stærk holdspiller for teamet, der samtidig ligger på et fornuftigt lønniveau.
Det virker også til, at spanierne er begyndt at åbne armene for 2019-sæsonens best-of-the-rest-kører, så derfor vil Sainz også have stor brandværdi for Ferrari.

Carlos Sainz på vej i garagenCarlos Sainz på vej i garagen
Copyright Bil Magasinet BMF1


En anden kører der har kontraktudløb efter 2020-sæsonen er Daniel Ricciardo.
Den storsmilende australier har adskillige sejre og podieplaceringer på CV’et, og vil være et stærkt kort at have på hånden for italienerne.

Ricciardo har erfaring fra Red Bull og Renault, så derfor er han vant til at kæmpe med oppe i den sjove ende af feltet.
Samarbejdet med Renault virker til at være mere af økonomiske årsager, i en tid hvor Red Bull alligevel ikke ville formå at vinde mesterskabet, så derfor vil han ikke være svær at lokke væk derfra.

Ricciardo er vellidt og har italienske aner, og de italienske fans virker meget begejstrede for den hurtige australier.

Daniel RicciardoDaniel Ricciardo
Copyright BMF1


Sidste sikre navn på italienernes nyskrevne kørerliste, er holdets egen juniorkører Antonio Giovinazzi.

Giovinazzi var en stor stjerne da han brillerede i GP2-sæsonen tilbage i 2016, og er da også kommet op i omdrejninger i slutningen af F1-sæsonen 2019.

Giovinazzi virkede til at have fundet et ekstra gear i sin Alfa Romeo-racer, og virker til at matche hastigheden fra teamkammerat Kimi Räikkönen, og med sine italienske aner, vil det skabe stor jubel af få en italiener, som kører for det italienske-team.

Giovinazzi interviewGiovinazzi interview
Copyright Bil Magasinet BMF1


En mand der ærgrer sig, er nok den talentfulde kører Esteban Ocon. Franskmanden er igang med en toårig kontrakt for Renault, men ville have været et oplagt valg for Ferrari, da han anses for at være et af feltets største talenter.

Man kommer heller ikke udenom Ferrari, uden at nævne Kevin Magnussen. Danskeren har vist sig at være lynende hurtig, og svær at slippe forbi, for selv de mest talentfulde kørere. Desværre virker danskerens ufortjente ry som ‘bad boy’, som akilleshælen der gør det svært at se det som et muligt skifte.

Kevin MagnussenKevin Magnussen
Copyright BMF1


Det lurer også lidt i baggrunden, om Sebastian Vettels farvel til Ferrari skyldes, at Lewis Hamilton har besluttet sig for at fortsætte karrieren hos Ferrari. Englænderen har tidligere udtalt, at det kunne være interessant at prøve at køre for Ferrari, så derfor ville det være en oplagt mulighed at gøre det nu.
Dog vinder han stadig VM-titler hos Mercedes, og det ville være skadeligt for hans ry, hvis Leclerc også formår at sætte ham på plads.

BMF1 følger sagen om det ledige Ferrari-sæde tæt, og bringer nyheden om teamets nye kører, så snart det bliver offentliggjort.

Abu Dhabis Grand Prix 2019. Lewis Hamilton vinder løbetAbu Dhabis Grand Prix 2019. Lewis Hamilton vinder løbet
Copyright Mercedes AMG

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Vettel forlader Ferrari Formel 1-eksperten: Hvad nu Vettel? »