Hvem vinder team-duellerne i 2021? Del 2/2

Formel 1-sæsonen 2021 er godt på vej, og derfor kigger BMF1 nærmere på, hvilke kørere der har de stærkeste kort, i kvalifikationerne og løbene, over teamkammeraten.

Abu Dhabis Grand Prix 2020 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 13/1 2021 klokken 17:01

Formel 1-sæsonen 2021 starter allerede i marts. Med et nogenlunde ens reglement, så er der ikke forventet de store forandringer.
Dog er der kommet mange nye kørere, og kørere der har skiftet sæder.

Her er vores gæt på, hvem der vinder de interne team dueller i F1-feltet 2021.
Her bringer vi del 2/2.

Haas:
Det amerikanske team startede stærkt, men er nu feltets absolut bundprop. Teamet smed deres stærkeste kort ud, da de skillede sig af med Magnussen og Grosjean, og står nu tilbage med en okay kører, og feltets dårligste kører.

Teamet har afskrevet sæsonen allerede, men det giver lys forude, at Ferrari-samarbejdet er blevet styrket med Schumachers ankomst.

Kvalifikation: Mick Schumacher.

Mick Schumacher vandt overbevisende F2-mesterskabet, og har gentagne gange vist sin hurtighed og talent igennem de mindre løbsserier.

Teamkollegaen er der kun er der for at finansiere teamets fremtid, så hvis han vinder en enkelt kvalifikationsduel, så kan han være glad.

Løb: Mick Schumacher.
Mick Schumacher har i F3 og F2 haft problemer med at vise sit store talent i sin første sæson, men tyskeren har strålet i sin anden sæson. Derfor kan det være Schumachers akilleshæl i Formel 1, og dermed teamkollegaens eneste chance.

Mick Schumacher kører for Haas F1 i 2021Mick Schumacher kører for Haas F1 i 2021
Copyright Haas F1


Ferrari:
Italienerne havde en svag sæson i 2020, hvilket nok mest skyldes den svage motor. Teamet er forventningsfuld for at den nye motor leverer mere performance.

Holdet har brugt deres såkaldte “tokens” til at udvikle på bagenden af bilen, og med ankomsten af Carlos Sainz jr., har holdet et stærkt line-up.

Kvalifikation: Charles Leclerc.

Monegaskeren er i en liga for sig, og han imponerede hele F1-verdenen, da han satte Sebastian Vettel på plads, allerede i første sæson for de røde hingste.

Carlos Sainz er en dygtig og stabil kører, men han besidder ikke den samme rå fart som teamkammeraten. Sainz kunne snildt følge med Verstappen i Toro Rosso-dagene, så Leclerc og Sainz skal nok få en god indbyrdes kamp igennem sæsonen.

Løb: Charles Leclerc.
Det er nu tredje sæson, som Leclerc skal køre for Ferrari. Derfor er han faldet godt til i teamet, og kender raceren fra start af. Det betyder dog ikke, at det bliver en leg for monegaskeren.
Sainz scorer stabile point, det medfører også, at han kan blive en trussel hvis Leclerc laver for mange fejl. Leclerc er uden tvivl hurtigst af de to, men hurtighed alene vinder ikke altid mesterskaber.

Bahrains Grand Prix 2020. Charles Leclerc inden startenBahrains Grand Prix 2020. Charles Leclerc inden starten
Copyright Ferrari


Red Bull: Red Bull har haft det svært siden Daniel Ricciardo valgte at gå andre græsgange. To mislykkedes forsøg med junior-kørere senere, så virker det endelig til at fornuften sejrede. Ind kommer der en hurtig og stabil kører, og dermed er der (næsten) garanti for gode point i konstruktørmesterskabet.

Honda viser også lovende takter, og begge parter siger, at det burde være lovende performance, der ligger og venter på at blive sluppet løs i 2021.

Kvalifikation: Max Verstappen.
Helmut Marko roser sin stjernekører til skyerne, og kalder ham en af de hurtigste på planeten. Det har tydeligt vist sig, når han duellerede med Pierre Gasly og Alexander Albon. Men tilbage da teamkammeraten hed Sainz og Ricciardo, der var det lidt sværere for Verstappen.

På papiret så burde Verstappen være hurtigst, og det er også forventningen i denne sæson.

Løb: Sergio Perez.
Nu kan det godt være, at nogle får kaffen galt i halsen, når de ser at der ikke står Verstappen.
Verstappen er hurtig over en enkelt omgang, men det nytter ikke noget, hvis man bliver utålmodig, og oversatser. 

Verstappen laver mange fejl, når det sker, og det kan ende med at koste ham dyrt i mesterskabet. I forhold til de andre år, så er der nu en Perez i hælene, som er klar i raceren og hurtigt kan tage pointene.

Perez er en mester i at passe på sine dæk, og de lange stints kan være godt, på enkelte baner.

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Max Verstappen på pole positionAbu Dhabis Grand Prix 2020. Max Verstappen på pole position
Copyright Red Bull Contentpool


AlphaTauri: Det italienske Red Bull-juniorteam bevæger sig væk fra at være talentfabrik til moderskibet. Fremover vil de to teams dele enkelte faciliteter, såsom vindtunnel, og planen er på sigt at lege med oppe i den sjove ende.

Daniil Kvyat var erfaren og hurtig, men Honda havde en juniorkører, som fandt et ekstra gear sidste år, da han blev treer i F2-mesterskabet.

Kvalifikation: Pierre Gasly.
Gasly er en hurtig kører, men han kan ikke hvile på laurbærrene. Yuki Tsunoda er godt nok ny mand, men fire pole positions blandt 2020-sæsonens stærke F2-felt vidner om, at japaneren har fat i noget godt.

Gasly kan drage fordel af, at han kender alle banerne.

Løb: Pierre Gasly.
Gasly har flere års erfaring, og har leveret nogle stærke resultater i Formel 1 - med undtagelse af sin tid hos moder-teamet.

Gasly er faldet rigtig godt til hos italienerne, og det er også årsagen til, at han ikke er rykket tilbage.

Tsunoda leverede nogle flotte præstationer og intense dueller i 2020, hvilket viser, at han er klar til Formel 1. Det bliver dog interessant at se, om han falder hurtigt til i de hurtigere og mere komplicerede racere, for hvis han gør, så skal Gasly kigge sig rigtig meget over skulderen.

Italiens Grand Prix 2020. Pierre Gasly vinder løbet i sin AlphaTauri racerItaliens Grand Prix 2020. Pierre Gasly vinder løbet i sin AlphaTauri racer
Copyright Red Bull Contentpool


McLaren: Alt ser bare ud til at spille for McLaren. Ny stor investor der smider masser af penge i projekt, ny Mercedes-motor, og en stjernekører i form af Daniel Riccardo.

Ulempen for teamet er, at de skal køre med (nogenlunde) samme bil, som den Renault-motoriserede-racer. De to motorer er ikke bygget ens, så derfor kan det forstyrre balancen i bilen, at vægtfordelingen pludselig er anderledes med den nye motor,

Kvalifikation: Daniel Ricciardo.
Daniel Ricciardo er lynende hurtig og en af feltets absolut bedste og hurtigste kørere.
Ricciardo satte Nico Hülkenberg og Esteban Ocon udtrykkeligt på plads, ved at vinde kvalifikationsduellen med hhv. 14-7 og 15-2.

Norris vandt også kvalifikationsduellen over Sainz i 2020, og han vil helt sikkert udfordre Ricciardo om startplaceringerne.

Løb: Daniel Ricciardo.
Daniel Ricciardos største styrke er nok i løbene, hvilket også har resulteret i både sejre og ‘shoey’ på podiet. Ricciardo var foran sin teamkammerat i 3/4 af omgangene i 2020.
Norris var kun foran Sainz i 1/3 af omgangene i 2020.
Så det tyder på, at Ricciardo har overhånden, når det kommer til løbstempo.

England Grand Prix 2020. Lando Norris med en speciel bemaling på sin hjelm der blev designet af 6-årige Eva til en konkurrenceEngland Grand Prix 2020. Lando Norris med en speciel bemaling på sin hjelm der blev designet af 6-årige Eva til en konkurrence
Copyright McLaren

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Leclerc kan udfordre Hamilton Disse kørere er pressede i 2021 - Del 1/2 »