Kørerne foretrækker korte, hektiske F1-weekender

I kølvandet på den ufrivilligt forkortede løbsweekend i Japan udtaler flere kørere sympati for at bibeholde formatet fremadrettet. FIA afviser at foretage ændringer.

Japans Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 20/10 2019 klokken 19:10

Supertyfonen Hagibis skabte som bekendt alvorlige ødelæggelser i Japan, men den tvang også løbsarrangørerne af Japans Grand Prix til at udsætte lørdagens kvalifikationen til søndag, hvilket gav et stærkt komprimeret og hektisk søndagsprogram.

Flere kørere udtalte efterfølgende, at de var vilde med dagen samt at der var en del at lære fra Suzukas korte og intense løbsweekend. Flere var derfor parate til at indføre den ekstra hektiske søndag med det samme.

“Det var en virkelig sjov dag. Meget interessant og intens,” udtalte Kevin Magnussen ifølge Autosport. “Det er noget, jeg vil elske at se blive indført i fremtiden.”

Også hos McLaren var der ‘thumps up’ for den hektiske søndag.

“Hvis det blev planlagt ordentligt eller bare på en bedre måde, mere struktureret,” lød det fra Lando Norris.

Japans Grand Prix 2019. Kevin Magnussen på Suzuka fredagJapans Grand Prix 2019 blev kørt i skyggen af supertyfonen Hagibis. Kevin Magnussen på Suzuka fredag
Copyright Haas F1


Begge kørere indrømmede dog, at det også vil få en slagside i form af væsentligt mere pres på mekanikerne.

“Jeg så en del stressede ansigter hos ingeniørerne i garagen, så alting vil blive en en smule mere hektisk,” indrømmede Carlos Sainz.

“Men set fra et kørersynspunkt, så er jeg glad. Det er en smule hårdere psykisk, fordi kvalifikationsomgangene i dag er virkelig hårde, og det er et løb på 53 omgange også.”

“Men det gik ganske fint, og det er rart at køre mere på samme dag,” mente Sainz.

Fra teamcheferne kom mere eller mindre samme melding, selv om Cyril Abiteboul fra Renault Sport F1 indrømmede, at det i deres tilfælde skabte en del pres.

“Den største udfordring er tiden, hvis du får et stort teknisk problem og får behov for at udskifte komponenter,” udtalte han.

Ross Brawn siger nej til ændringerRoss Brawn siger nej til ændringer.
Copyright Mercedes AMG


Alligevel går Abiteboul ind for at komprimere programmet.

“Jeg kunne faktisk godt lide det… det skabte en del kaos, men helt ærligt, så er det interessant,” sluttede Renault-bossen.

Omend det nye og midlertidige format var ufrivilligt, så indrømmer Formel 1s CEO Ross Brawn, at det rent faktisk har været overvejet at forkorte løbsweekenderne og at det på Suzuka skabte et interessant og hektisk show.

Men det bliver ikke gentaget, understregede han.

“Det er korrekt, at en dag, som søndagen på Suzuka, gav et spændende show på få timer, men det vil presse de andre serier (F2 og F3, red.) over på de foregående dage,” skrev F1-chefen i sin evaluering efter løbet.

“Efter en grundig analyse har vi besluttet at den bedste løsning er at holde arrangementet over tre dage, at revidere formatet fredag men lade resten af weekenden forblive urørt med kvalifikation lørdag og løb søndag,” konkluderede Brawn.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Japans GP: Weekenden i billeder - del 2/2 Ricciardo utålmodig »