Latifi gøres klar til Formel 1

Williams har bekræftet, at deres reservekører Nicholas Latifi, vil deltage i mindst 3 ud af de resterende 4 frie træninger, der er tilbage i år. Han ser ud til at være på vej ind som fast kører for holdet i 2020.

Ruslands Grand Prix 2018 . Copyright Racing Point Force India

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/10 2019 klokken 14:10

Williams Formel 1 holdet, der er klar bundprop på Formel 1 gridden, og som er kommet ud med et regnskab, der ikke viste sig fra den lyse side, kan være på vej til at sætte en ny ung søn i deres bil.

Nicholas Latifi, der som Lance Stroll, har en meget rig far der har gjort det god indenfor tøjindustrien, er helt klart en hurtig ung mand, men han har også virkelig mange penge i ryggen.

Penge som Williams godt kan bruge til at få gang i udviklingen af deres bil, så de kan komme væk fra bagerste plads på gridden.

Nicholas Latifi er en af de hurtigste i Formel 2 og har over et par sæsoner, været tæt på toppen. Nu er det så ved at være Formel 1 tid.

"Jeg ser meget frem til at kører i FP1 i Mexico," lød det fra Latifi i pressemeddelelsen.

"Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg sidst har været ude i en Formel 1 bil. Sidst var det på Spa lige efter sommerferien," kom det fra den glade canadier.

Sidste år, fik han også chancen for at teste en Formel 1 racer i Mexico, hvilket giver ham en lille fordel denne gang.

Det er bekræftet at han også skal kører FP1 i USA og Brasilien.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo utålmodig Pirellis forventinger til Mexicos GP »