Magnussen kritiserer Albon

Danske, Kevin Magnussen udgik allerede på første omgang efter, at Alexander Albon prøvede at overhale danskeren ind til sidste sving. Magnussen vurderer, at det var et dårligt overhalingsforsøg fra thailænderen.

Englands Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 3/8 2020 klokken 12:08

Haas-køreren lavede en fejl ved næstsidste sving, hvor han ramte den hårde røde kerb, som gav danskeren en dårlig udgang til start og mål-langsiden,
Albon så derfor en mulighed for at overhale Magnussen ind til sidste sving,
men danskeren så ikke Red Bull-køreren og de endte derfor med at have kontakt med hinanden, som desværre for danske øjne betød, at Magnussen måtte udgå fra løbet.

Kevin Magnussen var skuffet over at udgå for løbet, og han var heller ikke helt tilfreds med Albons kørsel.

“Da jeg så ham, var det for sent for mig at give ham plads, “ udtaler Magnussen ifølge autosport.com .

Kevin Magnussen under Englands Grand Prix 2020Kevin Magnussen under Englands Grand Prix 2020
Copyright Haas F1


“Jeg tror, at det ville have været meget nemt for ham bare at vente. Han sidder i en meget hurtigere bil, han kunne nemt have overhalet mig.”

“Jeg tror ikke han ville have haft svært ved at overhale mig, hvis ikke han valgte at løbe den store risiko ved at overhale der. Han ville nok have gjort det i næste sving.”

“Der var ikke nogle dårlige intentioner fra hans side, bare dårligt bedømt,” lød det fra danske racerkører.

Alexander Albon modtog en fem-sekunders straf for ulykken, og han har også kommenteret på hændelsen.

Ungarns Grand Prix 2020. Alexander Albon med mundbindUngarns Grand Prix 2020. Alexander Albon med mundbind
Copyright Red Bull Contentpool


“Kevin røg af banen, og måden han kom tilbage på, der var plads i første omgang,” udtaler thailænderen.

“Jeg opdagede, at han ikke ser mig, eller at åbningen lukkede meget hurtigt, og jeg forsøgte at forsvinde, men med den hastighed, var det bare for meget.”

Albons holdchef, Christian Horner mener, at det var et såkaldt ‘racing incident’.

Vintertest BarcelonaVintertest Barcelona
Copyright Red Bull Contentpool


“Hvis man ser det fra begyndelsen, Kevin lavede en fejl, han røg bredt ud, Alex puttede sin næse ind og derefter bakkede han en smule ud,” lyder det fra den engelske teamchef fra Red Bull.

“Det er en af de ting. Jeg var ikke så overrasket over straffen, det kunne have gået begge veje.”

Red Bull-køreren sluttede på ottendepladsen med skade på raceren.










Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvad skyldtes dækskaderne på Silverstone? Englands GP: Dagen Derpå »