Englands GP: Dagen Derpå

Englands Formel 1-løb virkede til at være en stille søndag med paradekørsel til det ternede flag, men der skulle hurtigt vise sig at komme andre boller på suppen.

Kevin Magnussen under Englands Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 3/8 2020 klokken 18:08

F1-sæsonen 2020 har netop afsluttet sin fjerde løbsweekend, i en noget alternativ løbskalender. Englands GP vil altid have en speciel plads i mange F1-teams’ hjerter. Det skyldes, at 7 ud af 10 Formel 1-hold har deres fabrik i England. Samtidig markerer næste weekends Grand Prix også en milepæl. F1-løbet vil være nr. 70 i England.

Set med danske briller var weekendens løb ikke en specielt ophidsende affære. Kevin Magnussen udgik på første omgang, og det var også en undrende Kevin Magnussen, som mødte pressen efter løbet. Magnussen forstod ikke hvorfor Alexander Albon forsøgte sig med en unødvendig overhaling, når thailænderen forholdsvis nemt kunne have passeret danskeren i næste sving, i den overlegne Red Bull-racer.

Englands Grand Prix 2020. Kevin Magnussen udgår på første omgangEnglands Grand Prix 2020. Kevin Magnussen udgår på første omgang
Copyright Haas F1


Ovre i den anden side af Haas-garagen var humøret - i første del af løbet ihvertfald - lidt højere. Romain Grosjean fandt pludselig det ekstra gear i raceren, som han tidligere har været kendt for at finde frem fra gemmerne. Grosjean kæmper for sin fremtid i Formel 1, så derfor var det ikke så underligt, at Grosjean kæmpede for at sikre sig selv, og teamet, vigtige point. En kamp der udløste et sort og hvidt flag (en advarsel) og en masse brokkeri over radioen fra konkurrenterne. Det var dog ikke noget, der gik Grosjean på efterfølgende. Franskmanden havde kun kæmpet for placeringer.

Et uheldigt pitstop kostede meget på den tidsmæssige-tegnebog, og kombineret med det (fra undertegnedes side ihvertfald) uforstående valg af hard-dækket til sidst, gjorde at franskmandens pointhøst blev omdannet til en pointløs-søndagstur.

Løbets højdepunkt - for tilskuerne - blev de pludselige problemer med Pirelli-dækkene. Lewis Hamilton, Carlos Sainz og Valtteri Bottas fik pludselige punkteringer på et af deres dæk. Årsagen er stadigvæk ukendt, da Pirelli undersøger sagen. Skader på flere andre køreres dæk tyder på, at dækkene (formentlig) er blevet beskadiget af kulfiberdele på banen.

Samtlige af de tre førnævnte kørere havde oversteget Pirellis anbefalede 33 omgange på hard-dækket, men det tyder ikke på, at det er den umiddelbare årsag til at dækkene bristede.

Verstappens sene pitstop endte med at koste ham sejren. Red Bull indrømmede dog også, at en efterfølgende inspektion af dækkene viste, at dækkene potentielt kunne have lidt samme skæbne som de tre andre køreres dæk. Dermed ville Verstappen potentielt have mistet samtlige point, hvis dækket også punkterede..

Renault havde endnu en stærk weekend, hvor Daniel Ricciardo kun var én placering fra at drikke champagne på podiet af sin sko. Teamkammeraten, Esteban Ocon, havde også en stærk weekend, og franskmanden sneg sin gule racer med i top seks i sidste øjeblik, da Sainz’ dæk opgav på løbets sidste omgange.

Thank you NHS. Williams racerens med Nicholas Latifi, med hyldest til det engelske sundhedspersonaleThank you NHS. Williams racerens med Nicholas Latifi, med hyldest til det engelske sundhedspersonale
Copyright Williams F1


Et andet hold der ikke levede op til de høje forventninger, er de “lyserøde-Mercedes” fra Racing Point. Til trods for at raceren har vist lovende takter, så blev det ikke til mere end en niendeplads til Lance Stroll. Den skuffende pointhøst holdt dog ikke Renault tilbage, og kort efter løbet gav det franske team sin tredje protest i denne sæson, over Racing Points’ kopi-racer.

Englands GP blev også et gensyn med Kevin Magnussens tyske “ven” Nico Hülkenberg, som skulle tage over for den Corona-ramte Sergio Perez. Taget i betragtning at tyskeren ikke var lige så vant til hverken bilen som sin teamkammerat, eller den massive kraft som bilen udsætter musklerne for (specielt nakkemusklerne), så var det et godkendt resultat fra tyskeren i træningerne og kvalifikationen.

Hülkenberg stillede dog aldrig til start. Problemer med Racing Points-motorenhed gjorde, at motoren ikke ville dreje rundt. Årsagen skulle senere vise sig at være en bolt til koblingen der var knækket og havde sat sig fast.

Endnu engang trak Hamilton det længste strå af de to Mercedes-kørere, og dermed kunne hjemmebanehelten udvide sin føring til teamkammeraten, Bottas, og dermed fortsætte sin færden mod sin syvende VM-titel. Årsagen skal findes i, at Hamilton ikke pressede sine dæk lige så hårdt som Bottas, så derfor holdt et par omgange mere. Hvilket i sidste ende hjalp Hamilton til at kunne over målstregen med sin trehjulede-racer, med Max Verstappen lige i nakken.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
H
1T28:01.283 1 25
2. 3. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
M
H
S
1T28:07.139 2 19
3. 4. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
M
H
1T28:19.757 1 15
5. 5. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
H
1T28:23.560 1 10
7. 11. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
M
H
1T28:32.471 1 6
8. 12. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
M
H
M
1T28:33.953 2 4
10. 10. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
S
H
1T28:43.140 1 1
11. 2. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T28:43.450 2 0
12. 20. George Russell Williams Racing
P
1T28:53.287 1 0
13. 7. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
P
1T28:54.653 2 0
15. 18. Nicholas Latifi Williams Racing
P
1T28:55.832 1 0
16. 17. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1T28:56.333 1 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. 19. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
P
11 omg. 0 0
19. 14. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1 omg. 0 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Magnussen kritiserer Albon Blev Kvyat også ramt af en dækskade? »