Kvyats ulykke så ud til at være en klassisk kørefejl, da han kom for meget op på curben, så bagdækkene mistede grebet, og han spandt af banen.
Men et par billeder fra journalisten Oleg Karpov tyder nu på, at russeren blev ramt af en dækskade på højre bagdæk, før han mistede kontrollen. Billederne kan ses
her.
Billederne viser umiddelbart, at højre bagdæk går i stykker umiddelbart før, at Daniil Kvyat tager curben. Såfremt det passer, så er spørgsmålet, om der var et problem med Pirellis dæk, eller om der var metal- eller kulfiberdele på banen, der enten langsomt eller pludseligt fræsede dækkene op.
Journalisten Albert Fabrega mener at have fundet et metalstykke på ideallinjen, der kan have været årsag til de forskellige dækskader under de sidste omgange af det britiske grandprix. Billedet kan ses
her.
Dermed er der lagt i kakkelovnen til en større undersøgelse af årsagen/-erne til dækskaderne, så vi undgår at se dækskader under næste løb på Silverstone denne søndag.