Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/2 2020 klokken 08:02
"Det er rigtigt, at der er en indbygget exit klausul i Max's, Verstappen red., kontrakt med Red Bull," kom det bekræftende fra Helmut Marko i et interview med Auto Bild op til årets første testdag i Barcelona.
"Men så længe vi har en konkurencedygtig motor, vil der ikke være noget problem," tilføjede han.
Red Bull skiftede til Honda i sidste sæson, efter de havde testet de japanske motorer af i Toro Rosso holdet, et år inden.
Honda har indgået en aftale med Red Bull, der udløber efter 2021 sæsonen, hvilket betyder at de altså er med, når de nye biler kommer til næste år, men som det kører for Honda nu, er der ikke mange der er i tvivl om, at de bliver sammen med Red Bull holdet.
Helmut Marko sætter en del af sin lid til, at Ferraris problemer internt på holdet, fortsætter, hvilket vil gøre det nemmere for Red Bull at være med helt fremme igen.
"Hvis Ferrari som os, havde en klar nummer et, ville Max Verstappen ikke have kunne slutte som nummer 3 sidste sæson," kom det fra Marko.
"Vi har klart defineret, at Max er vores nummer et. Han har mere erfaring end Albon, så det er helt naturligt."
Helmut Marko afviser dog, at man ikke arbejder positivt på Alexander Albons performance.
"Vi har store forventninger til Albon, som vi tror på vil kunne blive en rigtig hurtig kører, som vil være med til at få det bedste ud af Max i den kommende sæson," sluttede han.