Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/12 2019 klokken 10:12
"Vi blivere nød til at gøre vores bil meget hurtigere til 2020 sæsonen," kom det fra James Allison i et interview med tyske Auto Motor und Sport.
"Det er ikke kun Ferrari vi skal holde øje med, men også Red Bull," tilføjede han.
Han ser det ikke som formildende omstændigheder, at Ferrari er blevet efterforsket for at have snydt med deres motorer i 2019, hvor de havde de stærkeste af slagsen.
"Uanset hvad, så skal vi finde noget ekstra. Der bliver lagt stort pres på os allerede i Melbourne 2020."
Det der dog lader til at bekymre ham mest, er den form som Red Bull sluttede sæsonen af med.
"Det er ikke ment, at det skal være en nem opgave. Men vi føler at vi er klar til udfordringen!"
"Vi skal se på os selv og sikre, at vi finder så megen motorkraft som muligt, hen over vinteren," sluttede han.
Mercedes vil jagte deres 7. verdensmesterskab benhårdt i 2020, hvilket de nok også vil være favorit til. Men udviklingen hos Honda, har over 2019 sæsonen, vist sig at være utrolig stærk, hvilket betyder at vi nok kan forvente at også Red Bull vil blande sig i kampen om mesterskabet, allerede i 2020.