Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/3 2020 klokken 16:03
Formel 1 løbet i Monaco, er ikke kendt for at være spændende, men mere for at have årets vildeste kvalifikation og ikke mindst en paddock fyldt med kendisser.
De lokale arrangører, Automolile Club De Monaco, fortæller, at de kører efter en tidsplan, der holder fast i den kendte dato og at alt bliver forberedt herefter.
Klubbens lokale kontor, er lukket som følge af Corona virussen, men de arbejder blot videre virtuelt.
Meget tyder på, at det nye løb i Holland og det efterfølgende i Spanien, også vil blive udskudt, hvilket i givet fald betyder, at Monaco vil blive åbningsløbet.
Noget af det, der dog er stor uvished om, er den normalt lange weekend, vil blive forkortet, da Formel 1 har planer om, at få gennemført mange løb på kort tid.
De korte weekender, hvor alt bliver presset sammen på to dage, som vi så det sidste år i Japan, da lørdagen udgik på grund af en tyfon, vil give holdene mulighed for at komme ind fredag, frem for torsdag, og dermed gøre det muligt at afvikle løb i tre weekender efter hinanden.
Sommerferien i august ser også ud til at ryge, så der optimalt set, kan afvikles 17 ud af de oprindeligt planlagte 22 løb.