Monaco, Montreal og Baku på vippen

Når man knapt nok kan planlægge sin charterferie midt i en coronatid, kan det også være svært at planlægge en Formel 1-kalender. Nu er er flere løb i fare for at blive aflyst - og afløst.

Monacos Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 17/1 2021 klokken 20:01

Coronapandemien fortsætter – også i Formel 1.

Sæsonstarter er allerede flyttet fra Australien til Bahrain, men nu er der fare for flere reelle aflysninger i sæsonen.

Det hollandske Formel 1-forum formule1.nl skriver, at der kan være flere ændringer på vej i F1-kalenderen for i år.

I henhold til hollænderne er løbene i Aserbajdsjan og Canada, der er planlagt i juni, nu på vippen. Hvorfor?

Fordi der er tale om bybaner, der kræver en kæmpe ombygning og har masser af logistiske udfordringer – både uden men især med coronarestriktioner.

Romain Grosjean - 2019 Aserbajdsjan Grand PrixRomain Grosjean - 2019 Aserbajdsjan Grand Prix
Copyright Haas F1


Arrangørerne skal planlægge løbene flere måneder før, og det vil blive meget dyrt at aflyse i sidste sekund.

Derfor er jagten nu gået ind på alternative baner. Der spekuleres i, om der i stedet for Monaco kan køres i Tyrkiet, og om Mugello kan erstatte Baku.

Der går desuden rygter om, at vi igen i år kan få et løb på Nürburgring, hvis løbet i Montreal ikke bliver til noget.

Der ventes udmeldinger fra arrangørerne og det officielle F1 de kommende uger.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER