Niki Lauda er 69 år og medejer af Mercedes teamet. For nogle uger siden var han på ferie med sin familie på Ibiza, men måtte afbryde ferien pga en slem hoste, som han selv vurderede til at være influenza.
Efter nogle dage på hospitalet og efter overflytning til intensivafdelingen, fik Lauda en lungetransplantation på AKH (Allgemeines Krankenhaus = alment sygehus, red.) i Wien.
AKH i Wien udfører 120 lungetransplantationer om året og den ansvarlige kirurg, Walter Klepetko, udtaler at en ung, rask patient normalt udskrives efter 2-3 uger, men at det kan tage længere tid for en ældre person som Niki Lauda.
Billeder fra Australien 2013
Copyright Daimler-Benz
Niki Lauda vandt kørernes Formel 1 mesterskab i 1975, 1977 og 1984. I 1976 kørte han galt og blev alvorligt forbrændt men vendte tilbage til Formel 1 med stor succes.
Under ulykken fik Lauda brand- og røg-skader på lungerne og flere år senere fik østrigeren sen-komplikationer og fik en ny nyre i hhv. 1997 (fra sin bror) og 2005 fra sin kone. Sidstnævnte er Lauda stadig gift med og de har i dag tvillinger på 8 år. Lauda har 6 børn i dalt.