Ocon klar til comeback

Mens hold og kørere holder sommerferie, leder Formel 1 journalisterne efter rygter og spin. Seneste rygte går på, at Ocon skulle gøre comeback i 2020 og samtidig bryde med Mercedes.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/8 2019 klokken 14:08

Esteban Ocon, der er under kontrakt med Mercedes, ser ikke ud til at få opfyldt sit største ønske, om at komme til Mercedes fabriks-holdet.

Men han skulle, ifølge de nyeste rygter, have indgået en aftale med Renault, der i første omgang løber i 2 år.

Det kan læses på tyske AutoBild, der samtidig hævder at det er Nico Hülkenberg der har mistet sit sæde.

Tidligere på året, har Mercedes' chef Toto Wolff udtalt, at man er klar til at frigive Ocon fra hans kontrakt med dem, skulle han få tilbudt en aftale med et hold udenfor Mercedes familien.

Hülkenberg rygtes til HAAS, hvor han skal erstatte Grosjean, der for alvor ser ud til at ryge helt ud af Formel 1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER