Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/4 2020 klokken 08:04
Canads Formel 1 Grand Prix, der var sat til at blive afviklet fra den 12. til 14 juni, er nu officielt udskudt.
Det er selvfølgelig Corona krisen der har fået arrangørene til at udskyde løbet i første omgang.
I udmeldelsen fra arrangørene lyder det: "Vi ville have været beæret af at afholde det første Formel 1 løb i 2020, men vi er kede af at meddele at det ikke kan lade sig gøre."
"Det har været en svær beslutning, som vi har bevæget os hen mod over de seneste måneder, mens vi har været i tæt dialog med Formula 1 og repræsentanter fra Montréal."
Fra Formula 1's side lyder det, at man arbejder hårdt på at præsentere en revideret kalender for 2020 sæsonen, men at man ikke kan komme med en endelig udmelding, før man har et bedre overblik over udbredelsen af COVID-19.
Det forlyder fortsat, at Englands Grand Prix på Silverstone, vil blive årets første løb, således kan vi forvente at se en aflysning/udskydelse af Frankrigs Grand Prix en af de nærmeste dage.