Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/4 2020 klokken 10:04
De franske myndigheder har lukket landet ned for sociale arrangementer og sportsbegivenheder, hvor der er samlet mange mennesker.
Uanset om løbet skulle være afviklet med tilskuere eller ej, vil der være for mange mennesker samlet til et Formel 1 Grand Prix, hvorfor det er uundgåeligt at løbet måtte blive aflyst, eller i det mindste udsat.
Eric Boullier, der er CEO for Frankrigs Grand Prix udtaler i pressemeddelelsen: "Vi skal først og fremmest tage hensyn til tilskuere, de involverede partnere og deltagere."
"I forhold til udviklingen af Covid-19 og meldingerne fra Frankrigs sundhedsministerium, vil det være umuligt at gennemføre løbet."
"Vi har nu skiftet fokus mod løbet i 2021," tilføjede den tidligere McLaren og Lotus chef.