Optakt til løbsweekenden: Spa

Formel 1-feltet har rykket hele karavanen nordpå, til den legendariske racerbane Spa. BMF1 varmer op med lidt info om weekendens løb i Belgien.

Spa 2019 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 26/8 2020 klokken 17:08

Formel 1 skal snart igang med sin syvende løbsweekend i 2020-sæsonen, og destinationen er populær blandt kørere og fans. Tusindvis af danskere rejser hvert år til den bakkede og naturskønne racerbane i Stavelot i Belgien, men i år kommer Magnussen og co. Ikke til at ræse forbi de rød/hvide flag, som pryder store dele af tribunerne rundt på banen.

Spa Francorchamps, ofte bare kaldet Spa, skulle have været indviet i 1921. Arrangement blev dog aflyst igen, da der kun var én tilmeldt arrangement. Så derfor slog banen for første gang dørene op i 1922. Banen er dog sidenhen blevet halveret til de nuværende 7,004 km, hvilket stadigvæk er F1-kalenderen 2020’s længste racerbane.

Belgiens Grand Prix 2019. Max Verstappen næsten på hjemmebane i BelgienBelgiens Grand Prix 2019. Max Verstappen næsten på hjemmebane i Belgien
Copyright Red Bull Contentpool


De sidste to års vindere på Spa, Charles Leclerc (2019) og teamkammeraten, Sebastian Vettel (2018), har haft en svær sæson indtil videre. Så baseret på de første seks løb i 2020, så virker det til, at Mercedes har de stærkeste kort, når tyskerne går ind til løbsweekenden.

Dækvalget til weekendens løb vil være Pirellis C2 dæk som hard-dæk, C3 som medium-dæk og C4 som Soft-dæk. Dette udvalg er bevidst gjort ét skridt blødere i 2020 af Pirelli, da størstedelen af dækvalget i 2019 var soft-dæk (de fleste kørere havde 10 soft-dæk, ud af 13 mulige tørvejrsdæk).

Dækkene er altid en faktor, når det gælder om at have succes på Spa. Den lange bane er kendt for at være rigtig hård ved dækkene, så derfor håber Pirelli, at det blødere udvalg kan ryste posen med placeringer lidt mere.

Spa er en bane der er kendt for at have lidt af hvert. Høje bakker, hurtige sving og en enorm langside på næsten 800 meter gør, at Spa altid leverer garanti for god action for seerne.

Alexander Albon på vej op af den velkendte bakkeAlexander Albon på vej op af den velkendte bakke
Copyright Bil Magasinet BMF1


Samtidig gør banens unikke placering, at vejret ofte kan have store forandringer over løbsweekenden. Der kan være sol til den ene træning og styrtregn i den næste træning. Faktisk er banen så lang, at kørerne kan opleve at køre i regnvejr på nogle dele af banen, og tørvejr på de andre dele af banen.

Én ting er ihvertfald sikkert, der venter ihvertfald en spændende løbsweekend for Formel 1-, Formel 2- og Formel 3-fansene, når Kevin Magnussen, Christian Lundgaard og Frederik Vesti indtager Spa Francorchamps.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Efter Sochi og Portimao: Også tilskuere på Imola Ecclestone involveret i Williams købet »