Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/7 2020 klokken 09:07
Mens Mercedes, der er har Red Bull som primær udfordre til 2020 titlen, har meldt ud, at de fortsat er ved at finde frem til problemet med deres gearkasser, melder Red Bull nu ud, at de har fundet årsagen til hvorfor begge deres biler udgik i Østrig.
"Vi har testet komponenterne, en for en og har fundet frem til, at problemet, med stor sandsynlighed, ligger i svinghjulet," udtaler Christian Horner til ServusTV.
"Vi er nu gået i dybden omkring dette og vil kortlægge problemet helt, samt sikre at vi ikke løber ind i denne fejl igen," tilføjede han.
"Sammen med Honda, er vi allerede igang med at løse problemet, så vi sikre at vi ikke får samme problem til årets andet løb i Østrig," sluttede Horner.
Havde de to Red Bull racere ikke haft disse problemer, kunne begge meget vel have sluttet på podiet, eller i det mindste langt oppe i pointene.