Renault i dialog med Alonso

Det er ikke kun spanske medier, der dennegang rygter Fernando Alonso til et come-back, skulle det ske at Sebastian Vettel vælger ikke at tage mod tilbuddet fra Renault.

Malaysias GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/5 2020 klokken 10:05

Der findes næppe nogen, der har været rygtet til flere come-backs end spanske Fernando Alonso, der har været en del rundt mellem Formel 1 holdene.

Til trods for, at Alonso som bekendt er feltets bedste Formel 1 kører, er det kun lykkedes for ham at sikre sig to verdensmesterskaber, begge med Renault.

Efter det nu er blevet officielt, at Daniel Ricciardo forlader holdet efter denne sæson, for at rykke til McLaren, skal Renault finde en ny mand til holdet.

Første valg er uden tvivl Sebastian Vettel, men det tyder ikke på, at han er særlig interesseret i at skifte til Renault, som er udfordret af en meget svingende performance.

Fernando Alonso derimod, virker klar til at gøre nærmest alt, for at komme tilbage til Formel 1.

Således siges det, at der er gang i kontraktforhandlinger med Renault, som tilmed skulle være bakket op at Liberty Media, der skulle være klar til at betale noget af den høje løn, som Alonso forlanger.

Om det hele, endnu engang er udløst af en drøm fra spanske medier og Alonso, eller om der virkelig er tale om seriøse forhandlinger, kan kun tiden vise.

Skulle det ende med, at Alonso rykker til Renault, Vettel til Mercedes, kan det ende med, at Bottas pludselig ikke har et sæde og således ryger helt ud af Formel 1, med mindre at Hamilton, som det også rygtes, tager et sabbat år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Budgetloft: Ferrari overvejer IndyCar Bæredygtig biobenzin til F1 i 2023 »