Rygte: Leclerc på vej til Aston Martin

Selv om Charles Leclerc generelt præsterer på et højt niveau i alle løb, er det helt store succeser udeblevet – og det er Ferraris skyld. Monegaskeren skulle angiveligt være parat til at forlade Ferrari.

Charles Leclerc med pokalen efter sin andenplads i Mexicos GP 2025 . Copyright Ferrari Media

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 26/11 2025 klokken 09:11

Det kører ikke rigtigt for Ferrari i denne sæson:

Både Lewis Hamilton og Charles Leclerc kæmper med en langsom bil og ikke mindst en ikke altid indlysende strategi samt spydige kommentarer fra Ferraris øverste chef, John Elkann.

Det er Charles Leclerc nu ved at være træt af.

Den ansete italienske journalist Giorgio Terruzzi udtalte i sin podcast efter løbet i Las Vegas, at Leclerc er meget tæt på at have en aftale med Aston Martin.

Charles Leclerc. Italiens GP 2025Charles Leclerc. Italiens GP 2025
Copyright Ferrari Media


Ud over Leclercs utilfredshed med Ferrari skyldes udviklingen også, at Andy Cowell har forladt Aston Martin og forventes at blive erstattet af Christian Horner hos Aston Martin.

Horner får mulighed for at teame op med sin kollega fra red Bull Adrian Newey, hvilket understreger Lawrence Strolls ambition om at skabe et vindende Formel 1-team.

Og her skal man bruge gode kørere: Fernando Alonso bliver 45 år næste sæson, og Lance Stroll har gentagne gange udtrykt ønske om at forlade Formel 1.

USAs Grand Prix 2025. Fernando AlonsoUSAs Grand Prix 2025. Fernando Alonso
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team


Derfor arbejder Lawrence Stroll i øjeblikket hårdt på at overbevise Charles Leclerc om at komme til Aston Martin fra 2027.

Og i henhold til Giorgio Terruzzi er Charles Leclerc er man meget tæt på at nå en aftale: Angiveligt afhænger det hele af, hvordan de første løb i 2026 kommer til at forløbe hos Ferrari.

Leclerc – og måske også Hamilton – forventes at forlade Ferrari, hvis bilen ikke er god nok – igen.

Italiens Grand Prix 2024. Sejr til LeclercItaliens Grand Prix 2024. Sejr til Leclerc
Copyright Ferrari


Oliver Bearman og eventuelt Oscar Piastri handles ifølge meget løse rygter som aftagerne hos Ferrari efter Leclerc og Hamilton.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER