Skifter Alfa Romeo fra F1 til FE?

Stellantis-koncernen – tidligere PSA og FCA - overvejer at deltage med endnu et mærke i Formel E. Maserati kunne være en mulighed, men noget typer på, at Alfa Romeo-mærket går fra F1 til FE.

Portugals GP 2020. Antonio Giovinazzi i Alfa Romeo. . Copyright Alfa Romeo

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 14/2 2021 klokken 17:02

Forsvinder Alfa Romeo fra Formel 1?

Det engelske medie The Race skriver, at Alfa Romeo allerede kan forlade Formel 1 ved årets udgang og skifte til Formel E.

Aftalen mellem Sauber-teamet og Alfa Romeo om brugen af netop Alfa Romeo-navnet udløber ved udgangen af 2021.

Stellantis har allerede mærket DS i Formel E, men nu kunne et ekstra team være på vej, og det kan enten blive Alfa Romeo eller Maserati.

Citroën Formula ECitroën Formula E
Copyright Citroën


Hvorfor Alfa Romeo?

Fordi den tidligere CEO for Peugeot Jean-Philippe Imparato for nyligt er skiftet til Alfa Romeo. Franskmanden forcerede en kraftig elektrificering af Peugeot, og både Alfa Romeo og Maserati får brug for eldrevne biler i deres modelprogram – og kunne derfor tænkes at bruge Formel E som platform.

Formel E er ligesom Formel 1 på udkig efter bilproducenter. Både Audi og BMW forlader Formel E ved udgangen af 2021, og indtil videre er det kun producenterne Mahindra og DS, der har forpligtet sig til at være med i Formel E’s såkaldte Gen3-æra.

Den perfekte start for nye interessenter i Formel E ville dermed være sæsonen 2022/23, når bilerne ændres til Gen3.

Men det betyder også, at Alfa Romeo eller Maserati skal have indsendt deres ansøgning inden marts i år om deltagelse i Formel E.

Det kan blive svært at nå. Derfor regnes en start i 2023/24 som en mere realistisk mulighed.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER