Tiltagende utilfredshed med Formel 1-straffe

Efter den noget kontroversielle straf til Oscar Piastri under Brasiliens Formel 1-Grand Prix, er der opstået en stigende utilfredshed med de straffe, der uddeles.

Starten er gået med George Russell forrest fulgt af Max Verstappen og Oscar Piastri. Canadas GP 2025 . Copyright Formula One Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/11 2025 klokken 09:11

Hvis man læser reglerne for hvornår der skal udløses en straf, kan man med rimelighed godt sige, at Oscar Piastri var skyldig i uheldet i sving 1 i Brasiliens GP, efter genstarten af løbet efter Virtual Safety Car.

Men man kunne også give straffen til Andrea Kimi Antonelli, der ikke efterlod plads til Piastri, selvom det var tydeligt at han vidste han var der.

Og hvis man ser på uheldet igen, er det netop Antonelli, der er årsagen til at der sker et uheld.

Antonelli kunne sagtens have givet Piastri plads nok til at han kunne være der, samtidig med at han også gav plads til Leclerc på ydersiden, der var manden der var den ultimative taber i kampen.

Der er ingen der siger, at uheldet ikke var sket alligevel, men havde Antonelli givet Piastri plads, og de så alligevel var kørt sammen, ville der ikke være nogen tvivl om skylden.

Men i og med at Antonelli ikke gav Piastri chancen for at være der hvor han var, er det Mercedes-køreren, der burde have fået straffen, ikke Piastri, uanset om denne låste sine hjul eller ej.

Det er dog langt fra eneste gang, at vi ser domme, der kun er rigtige på papiret og ikke ud fra de faktuelle forhold, hvilket er et problem for både kørere og fans.

Alle ønsker at se, at der bliver kørt race, hvilket de mange regler er med til at ødelægge. Når der så endelig bliver kørt tæt, ender det ofte med en straf, også selvom de involverede kørere er stærkt uenige og utilfredse.

Lad os få fornuften tilbage i Formel 1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER