Verstappen rasende - opdateret

Max Verstappen måtte udgå af dagens løb efter en kollision med Charles Leclerc. Verstappen var meget uforstående overfor løbets marshalls, der valgte ikke at give Leclerc en straf.

Japans Grand Prix 2019 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 13/10 2019 klokken 10:10

Opdatering: Leclerc har fået en tidsstraf på 15 sekunder for at ramme Verstappen - og for at køre med en smadret vinge

Max Verstappens kollision med Leclerc blev først annonceret som en hændelse der ikke krævede yderligere undersøgelse, men efter at Red Bull havde klaget, så valgte løbets marshalls (som bl.a. er Tom Kristensen i denne weekend) at kigge på sagen igen. Beslutningen blev dog til sidst at undersøge sagen nærmere efter løbet og kl 17 lokal tid (kl 10 i Danmark) skal Charles Leclerc forklare sig overfor løbets marshalls.

Under løbet måtte de japanske producere bortcensurere de fleste af Verstappens radiomeldinger efter kollisionen. Efter løbet var han faldet lidt ned men var stadig meget utilfreds: "Jeg følte at jeg var treer og så pludselig i sving to, så kører Charles ind i siden af min bil. Fra min side synes jeg ikke at jeg kunne have gjort noget anderledes"

Leclerc har efter løbet forklaret at han mistede downforce pga de forankørende biler og derfor skred ud mens han kørte side om side med Verstappen. Den forklaring køber hollænderen dog ikke: "Vi ved alle at man mister downforce bag andre biler, så det er ikke en undskyldning og jeg mener at han er erfaren nok til at vide dette. Det mærkelige for mig er at de umiddelbart ikke vælger at undersøge det, selvom hele min bil er ødelagt. Der er huller i siden af bilen [...] Jeg mener, hvad mere skal han gøre for at få en straf?"

Japans Grand Prix 2019. Max Verstappen havde en kort dag på kontoretJapans Grand Prix 2019. Max Verstappen havde en kort dag på kontoret
Copyright Red Bull Contentpool


BMF1 følger sagen så snart Leclerc har stået skoleret hos Tom K. og co...

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Weekenden i billeder - del 1/2 Racing Point nedlægger protest mod Renault »