Vettel: "Mest min egen skyld!"

Sebastian Vettel har haft en usædvanlige hård sæson i år, hvor han flere gange har dummet sig og er blevet sat på plads af den unge Charles Leclerc i den anden Ferrari. Men han prøver ikke at skyde skylden på andre end sig selv.

Mexico GP 2019 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/12 2019 klokken 13:12

Der er ikke mange top-idrætsudøvere, der påtager sig ansvaret for deres fejl. De har det altid med at finde fejlen hos andre.

Sådan er det ikke med Ferraris 4 dobbelte verdensmester, Sebastian Vettel, der erkender, at hans sæson langt fra har været god nok og at det primært er ham selv, der bærer skylden for det.

"Jeg føler ikke, at jeg altid har gjort det jeg kunne gøre," kom det fra Vettel.

"Det er ikke for at være hård ved mig selv, men blot som jeg ser det."

"Jeg har været en del af sporten længe nok, til at være ærlig overfor mig selv."

"Det er ikke store ting, jeg skal ændre, men flere små ting der skal ændres, for at jeg er tilbage der hvor jeg skal være," tilføjede han.

Vettel holder dog fast i, at det ikke er hans kørestil der skal ændres, men at det er tilgangen til bilen og hvordan han sammen med holdet, takler de udfordringer der altid opstår over en weekend.

"Jeg ved naturligvis godt hvordan man skal kører en bil, men jeg ved også, at der skal justeres på lidt, så vi igen begynder at vinde løb," sluttede han.

Efter 2020 har Sebastian Vettel ikke længere kontrakt med Ferrari. Om det bliver hans sidste sæson, eller om han vil fortsætte, er mere op til ham selv. Hvis Ferrari ikke vil beholde ham, er der helt sikkert et andet hold der er klar med en aftale.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bliver Racing Point til Aston Martin? Færre point til Haas er også positivt »