Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 17/11 2019 klokken 13:11
"Det var lidt af en overraskelse at se, at Red Bull pludseligt var lige så hurtige på langsiderne, som vi er", sagde en lettere forundret Vettel efter kvalifikationen til Brasiliens grandprix.
Tyskeren ved ”ikke hvordan det kan ske, det virker lidt suspekt.”
Mens hollænderen bare trak på skuldrene, rakte Hamilton hånden i vejret og sagde ”meget” suspekt: ”Vi taber tid til Red Bull på langsiden, og derfor er vi bagefter."
Indtil Austin blev Ferrari ellers mistænkt af Red Bull for at fuske med motoren. I denne sæson har man normalt anset Ferrari for at have den stærkeste motor, så Mercedes og først derefter Honda. Nu lader rækkefølgen til at være Honda, Ferrari, Mercedes (og til sidst Renault).
Honda har heller ikke haft en ny motorspecifikation med til Brasilien. Så hvad sker der?
Verstappens prøvede på at forklare sig: Han hævdede, at han ikke er hurtigst i den første sektor, hvor motoren spiller den største rolle, men kun i svingene.
Verstappens argumenter holder dog ikke. Et hurtigt blik på tiderne viser, at Vettel og Hamilton har ret: I første sektor, hvor motorkraft er ekstremt vigtig, var Verstappen 0,037 hurtigere end Vettel, i sektor 3 med den lange langside op ad bakke var han kun 0,004 sekunder langsommere end Vettel.
Så har Red Bull fundet en måde at omgå reglementet på? Før det amerikanske grandprix havde Red Bul bedt om en stillingtagen angående reglerne for benzinflowet og dermed sørget for, at Ferrari ikke længere havde en motorfordel.
Spørgsmålet er, om Honda under nærstudiet af regulativet har fundet et nyt smuthul, så Honda-motoren kan hente endnu flere heste ud af motoren. Hvem ved...