Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/11 2019 klokken 15:11
Williams havde inden sæsonen, store forventninger om, at i år ville blive et fantastisk år, da de havde fundet på nogle meget innovative aerodynamiske løsninger, sammen med deres nu tidligere chefdesigner Paddy Lowe.
De tiltag de havde lavet, viste sig desværre, at være for innovative til lovgivningen omkring bilernes design, hvilket betød at hele designkonceptet omkring deres bil, skulle gentænkes i en fart.
Det har så udløst den langsommeste bil på gridden og en bil, der ikke bare kan forbedres med en ny vinge eller andre lette tiltag.
Samtidig har fabrikken, for første gang i mange år, økonomiske udfordringer, hvilket betyder at der bliver lavet meget mindre af alt, end der bør, hvilket så går ud over holdet, når der bliver ødelagt biler.
Og det har de været gode til på det seneste.
Det betyder også, at Williams har behov for at være ekstra påpasselige i løbsweekenderne, som da de valgte at tage Kubica ud af løbet, efter Russell havde oplevet problemer med hans bil.
Officielt var det af sikkerhedsmæssige årsager, men uofficielt, så havde de bare ikke råd til at ødelægge endnu en bil.
"Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at vi er løbet ind i en serie af uheld, når man ser på den sæson vi har haft," kom det fra Claire Williams i et interview op til weekendens løb i Brasilien.
"Flere af vores uheld, har været udenfor vores kontrol, men samlet set, har vi haft langt flere uheld end forventet, hvilket har sat stor pres på vores levering af reservedele."
"Men når det er sagt, så udfører dem på fabrikken og hele holdet he ude, et fantastisk job, for at holde os kørerende, hvilket jeg er meget taknemmelig for," sluttede hun.
Med to løb tilbage, kan det ende med, at Williams bruger Gaffa tape til at holde bilerne sammen til sidst.