Yamamoto får 1. frie træning hos Toro Rosso

Naoki Yamamoto, der anses som en af de bedste kørere i Japan, får chancen for at vise sit værd i en Formel 1 racer, når han kører 1. frie træning for Toro Rosso i Japan på fredag.

Yamamoto . Copyright Honda Motorsport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/10 2019 klokken 09:10

Naoki Yamamoto, der ikke er en helt ung mand mere med sine 31 år, får chancen for at vise hvor god han er, når den 1. træning bliver afviklet på fredag i Japan.

Yamamoto kører normalt i den japanske Super Formula serie og Super GT serie, hvor ligger i toppen af begge serier, som han også er forsvarende mester i.

Det er Honda der har sikret at han får chancen, da han er tilknyttet dem som fabrikskører.

"Jeg er utrolig glad for, at Toro Rosso og Honda har givet mig denne chance. Det er en drøm der går i opfyldelse."

"At få chancen på Suzuka, en bane der betyder rigtigt meget i Japan, foran så stort et japansk publikum, gør kun denne oplevelse endnu bedre."

"Jeg har forberedt mig så godt jeg kan, så jeg tror jeg har så meget overskud, at jeg også vil formå at nyde oplevelsen," sluttede han i pressemeddelelsen fra Toro Rosso.

Holdchef Franz Trost er ligeledes glad for, at have mulighed for at give ham chancen i den Honda motoriserede Formel 1 racer.

"Jeg er meget glad for at kunne give en japansk kører denne chance. Han er meget talentfuld og jeg er sikker på, at han vil gøre det rigtigt godt," kom det fra Trost.

Yamamoto vil få chancen i Pierre Gasly's bil.


OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Så meget kostede det at blive verdensmester i 2018 Kampen om Formel 1’s fremtid »