2020 kan blive et Red Bull-år

Efter en forrygende afslutning på 2019-sæsonen, samt en stærkt opgraderet pakke fra Red Bull, er der noget der tyder på, at det bliver Red Bull, der primært vil udfordre Mercedes i titelkampen.

Englands Grand Prix 2019 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/6 2020 klokken 10:06

Ferrari har allerede advaret de andre hold om, at de kommer til start med en stærkt opgraderet version af deres racer, inklusiv stærkere motorer, end det vi så under vintertestene.

Men med uro på holdet, en demotiveret Sebastian Vettel og en Charles Leclerc, der nu skal vise at han kan lede holdet, er der ikke mange der tror på, at det bliver Ferraris år.

Derimod peger mange på, at Red Bull bliver primær udfordrer til Mercedes og at det bliver en kamp mellem Hamilton og Verstappen.

Red Bull har meldt ud, at de har lavet flere opgraderinger på deres racer siden vintertesten. Det samme har Mercedes gjort.

Men det afgørende for denne sæson kan blive den uro, der har været på Mercedes-holdet, med flere udskiftninger i toppen af ledelsen og en Toto Wolff, der mere og mere ligner en mand, der er på vej væk fra holdet.

Der er dog ingen tvivl om, at Mercedes er utroligt professionelle og at vi ikke vil se uoverensstemmelser på overfladen.

Modsat de andre tophold ser der hos Red Bull ud til at være ro. Alt fungerer og der er et stærkt sammenhold.

Netop det kan være af afgørende betydning for mesterskabet i år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault vil have en juniorkører på holdet Abiteboul: Alle hold bliver konkurrenter i 2022 »