Dagens kører: Carlos Sainz Jr.

Op til sæsonstarten i Australien vil vi gennemgå alle kørere i feltet, så du er 100% klar til at se dem alle give gas i Albert Park den 15. marts. I dag napper vi manden som altid står i skyggen af en vis anden spanier. Det er naturligvis Carlos Sainz Jr.

Italiens Grand Prix 2019 . Copyright McLaren

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 5/3 2020 klokken 19:03

Denne artikel er en del af BMF1s optakt til 2020 sæsonen. Vi har brugt vinterpausen til at opdatere og aktualisere alle vores kører- og team-sider og i slut-februar og frem til løbet i Australien, vil vi gennemgå dem alle én for én i denne serie

Carlos Sainz jr. er en spansk F1-kører fra McLaren-teamet. Som søn af tidligere Dakar Rally-vinder og rally-verdensmester, Carlos Sainz sr, har junior altid haft interessen for motorsport.

Fra 2010-2014 var Sainz en del af Red Bulls junior team, med formålet at gøre spanieren til F1-kører.

I 2015 fik Sainz debut i Formel 1 for Scuderia Toro Rosso (nu kaldet AlphaTauri). En sæson hvor han udgik af 7 ud af 19 løb. Alligevel formåede han at vise motorsportsverdenen sit talent og rå speed, med hele syv placeringer i top10.

Spanieren fortsatte hos det italienske-team i 2016, men blev forbigået af Max Verstappen, da der blev et ledigt sæde hos Red Bull. Hvilket undrede Sainz, da han havde samme speed som Verstappen. Sainz holdt hovedet højt, og leverede en pragtpræstation resten af sæsonen, med en 12. plads i kørermesterskabet (to pladser foran teamkammerat Kvyat), og hele 10 gange i top10.

2017 forløb normalt med god performance og masser af ture i top10. I september 2017 blev det så annonceret, at Red Bull havde lånt Sainz ud til Renault resten af sæsonen. En klog beslutning for Sainz, som efterhånden var fastlåst i Toro Rosso-teamet, da Red Bull-sæderne var optaget.

Sainz fik sin debut ved løbet i USA i 2017, og fortsatte hos Renault i 2018-sæsonen.
Til trods for at Sainz sluttede i pointene flest gange, og teamkammeraten (Nico Hülkenberg) udgik fem løb mere end Sainz, så sluttede Sainz tre pladser bag Hülkenberg.

Til 2019-sæsonen blev der et ledigt sæde hos Red Bull, da Daniel Ricciardo skulle have Sainz’ Renault-sæde. Sainz var stadig Red Bull-junior, men alt efter hvem man skal tro på, så fik han lov til at komme fri fra Red Bull, og skifte til McLaren-teamet.

Et skifte der sikrede ham den uofficielle titel som “Best-of-the-rest” i 2019-sæsonen, og sit første podie under Brasiliens Grand Prix samme år.

Carlos Sainz på vej i garagenCarlos Sainz på vej i garagen
Copyright Bil Magasinet BMF1


Se alle vores statistikker, samt en opdateret formkurve for Carlos Sainz Jr. her: Carlos Sainz Jr. kørerside på BMF1

Læs desuden om McLaren F1 hér: McLaren F1 teamside på BMF1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1: F1-guide til nybegyndere Dagens kører: Daniel Ricciardo »