Holdningen til afkørselsarealer skal ændres

Afkørselsarealer og misbrug af dem er i fokus lige for tiden og nu vil et par af kørerne gerne have at FIA og folkene bag Formel 1, ændre deres indstilling til dem.

Daniel Ricciardo og Max Verstappen. . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 2/11 2016 klokken 11:11

I Austin var den gal, med Fernando Alonso og Kevin Magnussen som begge lavede overhalinger, ved at køre uden for banen. Det betød at danskeren fik en straf, mens spanieren slap, selvom situationerne var meget ens. I sidste weekend skete der så noget tilsvarende, fordi Lewis Hamilton tog en smuttur ud over græsset, men han slap for straf. Helt så let slap Max Verstappen ikke da han lavede samme nummer mod slutningen af løbet, fordi her blev han nemlig tildelt en straf på fem sekunder, hvilket kostede ham en podieplacering.

Jolyon Palmer. og de store afkørselsarealer i Austin
Copyright Renault Sport


Derfor er afkørselsarealer kommet i fokus på det seneste og det er ikke på den gode måde, så nu tager Daniel Ricciardo og Nico Hülkenberg bladet for munden. De vil nemlig gerne have de bliver gjort mere afskrækkende at køre af banen.

"Jeg er mere fan af grus, fordi det er mere afskrækkende at køre af i, fordi man kan sidde fast. Selvom du kommer igennem dem med meget fart, så giver det stadigvæk nogle vibrationer og du har sten til at sidde på dækket osv. så der er en straf ved at køre af," lyder det fra Daniel Ricciardo.

Tyske Nico Hülkenberg er dog ikke stor fan af grus, men han har så en bedre ide, mener han selv.

"Jeg ved ikke om jeg er med på vi skal have grus igen, men jeg synes man burde gøre som I Sochi eller på Monza, hvor der er et bestemt punkt du skal køre forbi før du må køre ud på banen igen," siger Nico Hülkenberg.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton i gruset
Copyright Mercedes AMG GP


Nico Hülkenberg er ikke meget for grus-arealer fordi de han ikke mener de er sikre nok, men det er der vel lige så mange meninger om som der er folk der følger motorsport. Forslaget med at stille noget op som signalere, hvor man må køre ud igen, virker i hvert fald heller ikke efter hensigten, der var vist en episode i Montreal, hvor en ikke overhold reglerne. Derfor må Daniel Ricciardos forslag nu nok være det bedste, fordi der skal gøres noget, fordi den nuværende situation er ikke holdbar.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel undgår straf for groft radiosprog Hulken: Kimi gav mig ikke plads »