• Forside

Todt udnævnt til direktør for Ferrari

Det er blevet bekræftet at Ferrari's sportschef Jean Todt for fremtiden vil være den administrerende direktør (CEO) for Ferrari S.p.A. Offentliggørelsen af resten af ledelsen ventes at være umiddelbart forestående.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 27/10 2006 klokken 09:10

Det er blevet bekræftet at Jean Todt er udnævnt til den nye administrerende direktør i Ferrari S.p.A. da bestyrelsen under ledelse af Luca di Montezemolo holdt mødet. Amedeo Felisa blev ligeledes udnævnt til generaldirktør for Ferrari S.p.A. i stedet for Renato Pagliaro, der er trådt tilbage.

Jean Todt der der tidligere var leder af Formel 1 afdelingen ventes at reducere sit engagement i Formel 1.

Luca Montezemolo og Jean Todt under Italiens Grand Prix 2006

Samtidig spekuleres der om hvorvidt den tekniske direktør Ross Brawn vil trække sig tilbage eller i det mindste tage et sabbatår i 2007.

Ferrari ventes i øvrigt inden for kort tid at offentliggøre holdets ledelse.