Det er ikke nogen hemmelighed, at Kevin Magnussen har en forkærlighed for både, og at sejle på havet.
Bryllupsrejsen blev tilbragt med at sejle rundt nede ved Grækenland. Planen er da også at hive “teltpløkkerne op" og sejle rundt på verdenshavene, når hjelmen engang bliver lagt på hylden.
Men nu overrasker den unge racerkører fra Roskilde, da han har slået pjalterne sammen med Emil Erichsen, som er kendt fra det yderst populære TV-program “Kurs mod fjerne kyster”.
Emil Erichsen og Kevin Magnussen på båden Havana.
Copyright Jacob Hammerholt
De to unge fyre har taget nøglerne til sejlbåden ‘Havana’ (kendt fra “Kurs mod fjerne kyster”), og har sejlet en tur sammen fra Bilbao, og langs den spanske nordkyst, til Castro Urdialis.
I 24 timer har de unge mennesker taget et kamerahold med på en sejltur, der har til formål at tage seerne med på en rejse, hvor Kevin bl.a. oplever sin første dykkertur, og får én på opleveren, da han prøver at sejle i fire meter høje bølger.
Det blev også en tur fyldt med dramatik, da mooringen de lå ved ikke kunne holde Havana, så båden pludselig drev mod klipperne. Så en sen aftensmad blev byttet ud med ekstra arbejde til de to danske sømænd.
Emil Erichsen og Kevin Magnussen på båden Havana.
Copyright Jacob Hammerholt
Idémanden og tilrettelægger bag dette fantastiske program, er den yderst populære motorsportsjournalist fra TV2, Jacob Hammerholt.
I december 2018 fik Jacob en god idé. Han kunne godt tænke sig at interviewe Kevin Magnussen på en anden måde, end han ellers var vant til.
Jacob var allerede bevidst om, at Kevin var stor fan af programmet “Kurs mod fjerne kyster”. Så Jacob kom på den gode idé, at kontakte Emil Erichsen fra programmet, for at høre om han var med på idéen.
Tilfældigvis er Emil også stor fan af Kevin, så der skulle ikke megen overtalelse til at lave programmet.
Så Jacob fik Emil til at lave en kort videohilsen til Kevin. Der gik ikke mange minutter før Kevin vendte tilbage med sin egen videohilsen, hvori han svarede, at han ikke kunne tænke sig noget federe, end at sejle en tur med Emil bag roret.
Pludselig var programmet en realitet.
Herefter blev der fastlagt en dato i starten af september, hvor de kunne sætte sejl til det store eventyr.
Emil Erichsen og Kevin Magnussen på båden Havana.
Copyright Jacob Hammerholt
Jacob Hammerholt var selv en del af besætningen på Havana, men hans arbejde var ikke at fungere som vært på programmet. Emil Erichsen har fået rollen som vært og speaker på det nye program.
Jacob har brugt rigtig meget tid sammen med Emil, for at klæde ham på til turen, med diverse info om Kevin, og forskellige emner at snakke om på turen.
Efterfølgende har Jacob sat programmerne sammen.
Emil Erichsen og Kevin Magnussen på båden Havana.
Copyright Jacob Hammerholt
Det der gør programmet fantastisk ifølge Jacob er, at kemien mellem Kevin og Emil har været rigtig god.
Begge to har været meget interesserede og nysgerrige i at høre om hinanden, så det har resulteret i nogle spændende snakke, og et dybere indblik i de to.
Programmet har fået det passende navn “Emil og Kevin på Havana”.
Programmet består af to afsnit, af 25 minutters varighed hver, og de er allerede tilgængelige nu på lørdag på streamingtjenesten TV2 Play.
Emil Erichsen og Kevin Magnussen på båden Havana.
Copyright Jacob Hammerholt