Der er ikke meget nyt under solen i forhold til reglementet for 2020 Formel 1-sæsonen, så alle bilerne er evolutioner af 2019-racerne.
Det betyder dog ikke, at de bare har ændret på nogle detaljer på bilerne, så styrkeforholdet stort set vil blive fastholdt.
Hos Ferrari og Red Bull har man gjort rigtigt meget for at gøre bilerne mere kompakt over bagenden, hvilket skulle hjælpe dem til at få en mere rolig bagvogn, til fordel for downforce og dækslid.
Verdensmestrene fra Mercedes har ændret mindre på deres bil, men har optimeret deres køling og har meldt ud, at motoren også er blevet bedre til at håndtere kølingen, som angiveligt var et problem i 2019.
Det mest opsigtsvækkende ved HAAS er, at de er tilbage i deres gamle farver, dog revideret en anelse, efter at Rich Energy smuttede i svinget i 2019.
HAAS har brugt mest energi på, at få løst deres problemer med at få temperatur i dækkene og holde den der. Det er der helt sikkert mange danskere, der håber på, at de har gjort godt.
HAAS har meldt ud, at de vil komme til testene med en bil der vil vise mere af den rigtige styrke, frem for de virkelig lovende resultater de havde sidste år, men ikke kunne holde.
Renault har underspillet deres bil en del, hvilket kunne tyde på at de måske har noget i ærmet. Samtidig har de meldt ud, at de nu mener at deres motor er på niveau med Mercedes, hvilket kundeholdet McLaren håber på er rigtigt.
McLaren MCL35. McLarens 2020-racer
Copyright McLaren
Alfa Romeo har været meget stille men har meldt ud, at deres nye testkører, Robert Kubica, vil være første mand i bilen, onsdag.
BWT Racing Point, er blevet mere lyserøde end tidligere, hvilket man ellers havde svært ved at forestille sig, efter at BWT har øget deres sponsorat, så de nu er titelsponsor for holdet, inden de næste år skifter navn til Aston Martin.
Racing Point 2020
Copyright Racing Point
Det er svært at se, hvad de har lavet af opdateringer, men de dygtige folk fra fabrikken på Silverstone har helt sikkert fundet på noget.
Toro Rosso er blevet til AlphaTauri. Her er der sket en del, hvilket lover godt for holdet, der sluttede 2019 med nogle fine resultater, ikke mindst Gaslys 3. plads i Brasilien.
AlphaTauri præsenterer sin 2020-udfordrer.
Copyright AlphaTauri
RokIT Williams, der er særdeles udfordret økonomisk, har meldt ud, at de har haft fokus på at udvikle deres bil, der hvor det giver mest mening. Det betyder, at man ikke skal forvente mirakler, men at de forventer at komme tættere på de øvrige hold, end det vi så i 19.
Williams FW43. 2020 raceren
Copyright Williams F1
Det bliver godt at se, hvad de kan gøre, selvom vi næppe skal forvente at se det store allerede onsdag.