• Forside

BMW Saubers hidtil bedste resultat

Det var den hidtil bedste kvalifikation for BMW Sauber. Det blev således til en tredjeplads for Nick Heidfeld og den unge polak Robert Kubica sluttede på femtepladsen.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 17/3 2007 klokken 16:03

BMW Sauber sluttede på en flot tredjeplads med Nick Heidfeld som aktør og ligeledes polakken Robert Kubica kan være godt tilfreds med sin 5. hurtigste tid.

Følgende udtalelser har vi modtaget fra BMW Saubers pressechef Jörg Kottmeier:

Nick Heidfeld (3) BMW Sauber F1.07-05; 1.26,556
”Det er helt klart et fantastisk resultat for at blive nummer tre. Jeg var sikker på at vi ville klare den i top ti. Vi har haft en god vintersæson men du ved aldrig inden det første løb hvordan situationen er.

Med hensyn til pålideligheden er jeg mere tilfreds nu efter at have snakket med nogle fra holdet som har forklaret mig hvad de har gjort for at få tingene til at fungere.”

Nick Heidfeld, BMW Sauber F1, kom ind på tredjepladsen under kvalifikationen i Melbourne 2007

Robert Kubica (5) BMW Sauber F1.07-04; 1.27.347
”Med hensyn til vores niveau tror jeg vi er hvor vi havde forventet det, og det er virkeligt gode nyheder. Kvalifikationen var generelt også god.

I Q2 havde jeg en meget hurtig første runde, men under den anden runde havde jeg en del trafik, så jeg kunne ikke forbedre tiden. Dette ændrer dog ikke på resultatet. I Q3 mistede jeg chancen for et sidste forsøg med bare et sekund.

Men sådan er det. Man må tage nogle chancer, nogen gange vinder du nogen gange gør du ikke.”

Robert Kubica, BMW Sauber F1.07 i Melbourne 2007