• Forside

Fantastisk dag for Super Aguri

Det var uden sidestykke den bedste kvalifikation for Super Aguri Formel 1. Således blev det til plads 10 for Takuma Sato og lige efter, på plads 11, kom Anthony Davidson.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 17/3 2007 klokken 15:03

Japanske Super Aguri Formel 1 fik en kvalifikation i Melbourne som oversteg manges, men sandsynligvis egne forventninger.

Således blev det til plads 10 for Takuma Sato og lige efter, på plads 11, kom Anthony Davidson.

Fra Super Aguri F1 har vi modtaget følgene udtalelser:


Takuma Sato (10)
”Hvad kan jeg sige det var en absolut fantastisk holdindsats. Det var igen en svær dag for os da det regnede, og en opsætningsændring tog længere tid end ventet under den frie træning så vi sluttede med kun at gennemføre få runder.

Under hele kvalifikationen arbejdede hele holdet godt sammen om at bygge bilen op og tingene gik den rigtige vej. Jeg ville under alle omstændigheder have været meget glad for at komme i Q2, men jeg havde aldrig forestillet mig at vi skulle komme i hyper-kvalifikationen – men det gjorde vi og det er en fantastisk følelse.”

Takuma Sato fejrer sin 10. plads under kvalifikationen i Melbourne 2007

Anthony Davidson (11)
”Det var fantastisk. Jeg var følte mig helt på toppen med bilen, og hvad jeg gjorde i den den frie træning fortsatte ind i kvalifikationen. Jeg nød det virkeligt og så røg jeg af under mit første forsøg og mistede en smule tid.

Under mit sidste forsøg mistede jeg en masse tid i det sidste sving og jeg satte ikke en god tid, men under mine to sidste mellemtider var jeg hurtigere end Taku, så jeg er generelt tilfreds for holdet, men en smule frusteret over, at jeg satte min bedste tid under den frie træning og ikke under kvalifikationen.”