• Forside

Honda gik galt i byen

En problematisk træning fredag hjalp ikke meget på dagens kvalifikation for Rubens Barrichello og Jenson Button. De to Honda-kørere starter som nr. 15 og 19 i morgen. Her følger nogle kommentarer.

Af: (@bmf1.dk) d. 7/4 2007 klokken 12:04

Der var ikke meget at grine af, efter dagens kvalifikation for Honda-teamet. Det lykkedes ikke for hverken Button eller Barrichello, at komme videre til top ti.

Et gearkasse problem for Barrichello og et nødvendigt skifte til reservebilen, er den sandsynlige forklaring på hans problemer, mens Button - som de fleste andre kørere - har kæmpet gevaldigt med at finde det optimale greb i dækkene.

Jenson Button Honda. (15. bedste tid: 1.36.088. Q2)
"Jeg er selvfølgelig meget frustreret. Vi ved hvor vi er for øjeblikket og vi gør det bedste vi har lært med det vi har, men at kvalificere sig som nummer 15, er stadig svært at acceptere.

Vi kom gennem Q2, men bilen er ikke god nok til at komme føre os videre til den sidste udskilning. det var helt utroligt så meget greb jeg mistede hen mod slutningen af den anden kvalifikation. Så vi starter fra den anden halvdel af gridden, og må se hvad løbet bringer. Men det er altid et hårdt løb og i morgen er ingen undtagelse."

Jenson Button, Honda RA107, Sepang-banen i Malaysia 2007

Rubens Barichello Honda (19. bedste tid: 1.36.827.Q3)
"Der er ikke meget jeg kan sige, jeg er meget skuffet. Med vores nuværende performance, vidste vi at kvalen ville blive en kamp, men at finde mig selv så langt nede, er meget frustrerende. Umiddelbart før sessionen startede, var der et problem med min bil, så jeg måtte skifte til reservebilen. Den var ikke sat op til mig, så på mange måder var det som at starte helt forfra.

Ved slutningen af den frie træning i morges, var min race-bil ved at være velafbalanceret, men vi kunne desværre ikke udnytte de små fordele fra morgenen, hvilket var vældig frustrerende. Startende fra bunden af gridden i morgen, skal jeg se hvilke muligheder der præsenterer sig, og det er det bedste vi kan forvente."

Rubens Barichello, Honda RA107. Kvalifikation til Malaysia 2007

Jacky Eeckelaert teknisk chef, Honda
"Jenson´s 15. plads er skuffende, men illustrerer desværre bilens nuværende niveau. Ruben´s startposition er naturligvis endnu mere frustrerende, og reflekterer slet ikke bilens muligheder. Vi fandt et problem med gearkassen kort før starten på kvalen, og vi måtteskifte til reservebilen, hvilket er uheldigt.

Han (Rubens,red.), havde fundet en god balance i bilen og det ville have placeret ham tættere på Jenson´s fart. I morgen bliver det et hårdt løb, og vi håber at det store arbejde fra fredag på set-uppet kan åbne op for nogle muligheder gennem løbet."

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg