• Forside

Ny spionsag truer Alonsos fremtid

Den nye spionsag der er kommet frem, hvor Renault angiveligt skulle have spioneret mod McLaren, kan sætte Alonso ud af spillet i 2008. FIA mener dog ikke, at der kommer noget ud af sagen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/11 2007 klokken 14:11

Hvis det går Renault, som det gik McLaren, har teamet meldt ud, at de vil overveje deres fremtid i sporten.

Det skulle angiveligt også være grunden til, at Fernando Alonso har udtalt, at han ikke tager flere beslutninger omkring sin fremtid, før FIA høringen i denne nye spionsag har fundet sted i Paris den 6. december.

Vice-præsident i FIA, Carlo Garcia, udtaler dog, at han ikke tror der kommer noget ud af sagen, hvor McLaren beskylder Renault for at have haft indgående kendskab til deres 2006 og 2007 racere med 35 filer og mere end 720 billeder.

”Det er almindeligt kendt, at holdene har adgang til hinandens materiale,” udtalte spanieren. ”Det er først i år, at der er nogle som er begyndt at kalde det spionage.”

Man kan så kun spørge sig selv, hvorfor McLaren så skulle dømmes! Lad os håbe på, at der var ting i McLaren-sagen, som vi ikke har hørt om, som betyder at netop denne sag er spionage.

Hvis Renault dømmes, vil Fernando Alonso have en ny opgave foran sig. Løsningen kunne være Red Bull, der har givet udtryk for interesse. Men da der ikke er et ledigt sæde hos dem, er der en der skal fyres for at gøre plads til spanieren.

Nogle kilder mener, at David Coulthard derfor fyres, men om det har noget på sig, er uvist.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER