• Forside

Lys forude for Aguri-san

Det er ikke meget man har set til Super Aguri i 2008, og man har mest hørt om teamets store problemer med at finde tilstrækkeligt med finanser for at kunne deltage i 2008 sæsonen. Men nu ser der ud til at være lys forude.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/3 2008 klokken 15:03

Super Aguri har haft store financielle vanskeligheder op til 2008-sæsonen. Senest blev årets sidste præ-sæson test droppet, mens Aguri Suzuki var i Tokyo og forhandle med Honda. Nu ser det ud til, at der er lys forude.

Ifølge det tyske automobilsportsblad Auto Motor und Sport, så skulle Aguri Suzuki have solgt hele teamet til en britisk investor. Teamet vil få en mellemøstlig sponsor og der er måske en forbindelse til Tyskland skriver AMuS. En bekræftelse af opkøbet skulle komme denne uge skriver avisen.

Holdet vil dog ifølge avisen bevare navnet Super Aguri i 2008, og holdet vil stadig blive ledet af Aguri Suzuki, men alt det bagved vil ikke længere være Aguri Suzukis ansvar og rygter på internettet spekulerer allerede i om den tyske forbindelse måske har noget med et tysk bilmærke at gøre.

Der skulle nu være lys forude for Super Aguri. Men hvem der betaler gildet vides ikke endnu.

Uanset hvad vil teamet, hvis det stiller op i 2008, køre med Honda motorer og starte sæson med et modificeret RA107 chassis, men i løbet af sæsonen skulle Super Aguri få leveret hele RA108 senere på sæsonen.

På grund af holdets mange problemer er ingen kørere bekræftet hos Super Aguri, men Takuma Sato og Anthony Davidson vil tage med holdet til Australien.