• Forside

Kvalifikation: Hamilton på pole

I en dramatisk kvalifikation, den første af sin slags i det nye år, så vi Lewis Hamilton tage pole, foran en flyvende polsk Robert Kubica. Toyota overraskede, Vettel imponerede, Alonso skuffede, og den regerende verdensmester Kimi Raikkonen, blev udelukket!

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 15/3 2008 klokken 05:03

Solen trænger gennem et tyndt, højtliggende skydække over Albert Park i Melbourne. Varmedisen hænger som en sølvtæppe over den 39˚c varme asfalt visse steder på banen. En svag brise, driver over den 5,3 km lange bane der omkranser søen midt i den meget smukke park, hvor lufttemperaturen er skruet op på 23˚c.

Kvalifikationsformatet er lavet lidt om, således at Q1 hvor alle 22 kørere er på banen nu varer 20 min. Q2 hvor de 16 bedste fra Q1 kæmper er stadig 15 min og Q3 hvor de sidste 10, afgør hvem der starter forrest, varer nu kun 10 min. Den største forskel skal findes i de nye brændstofregler. Det er ikke længere tilladt at tanke op efter endt kvalifikation, så den benzinmængde bilerne i Q3 kvalificerer sig med er den mængde de starter med. Det betyder bl.a. at taktikken kommer endnu mere i spil nu.

Q1
Første mand på banen er Sebastian Bourdais, han sætter en noget beskeden første tid på 1m 30s. Alle de store bliver i pitten, Timo Glock og Adrian Sutil, er ude for at ”måle” banen op, og kører begge af.
Fisichella fører foran Vettel, Davidson, Glock, og Bourdais. Sidstnævnte tager dog førstepladsen igen, men med det tempo der bliver kørt, er den stadig på lånt tid.

I pitten ser vi Kubica og Kovalainen der begge forbereder sig til at komme ud. Kun 8 kørere har sat en tid, der resterer 12 min af Q1.


Kovalainen i pitgarage Australien 08

Jarno Trulli sætter bedste tid i 1m 27.077s, der mangler nu mindre end 10 min, og favoritterne begynder at give lyd fra sig. Føringen skifter fra Rosberg, til Alonso, over Webber og tilbage til Trulli. Kovalainen bliver første mand til rigtigt at lukke op for posen. 1m 25.644s er tiden man skal slå. Lewis Hamilton er tæt på, men skrider kraftigt ud kort før langsiden. Han redder dog alligevel 2. Bedste tid.

Der resterer 6m 30s.

Nakajima, Davidson, Heidfeld, Kubica, Massa og Raikkonen er de 6 kørere der ikke er kvalificerede. Kort efter hinanden rykker Nakajima og Kubica op og sender dermed Sato og Piquet Jr. ned i dybet. 5 min tilbage, stadig ingen Ferrarier.

Heidfeld sætter anden bedste tid, og Massa rykker over stregen med en 3. plads. De 6 ikke kvalificerede er Fisichella, Sutil, Sato, Davidson og Raikkonen!

Raikkonen sender Ferrarien ind over stregen i 5. bedste tid, og sender derfor Jenson Button til tælling. Renault prøver i en sidste kraftanstrengelse at på Piquet Jr. med, men det lykkes ikke. Button rejser sig imidlertid, og Fisichella ender som en bitter nr. 17.

På vej hjem til pitten, triller Kimi Raikkonen pludseligt meget langsomt. Han ruller praktisk talt blot mod pitten, men går i stå inden han når helt ind.
Kimi bliver herefter, af sine mekanikere, skubbet tilbage til sin garage, og der spekuleres i hvad der er sket med hans bil. Ingen hektisk aktivitet, og pludselig ser vi Kimi Raikkonen stå ud af bilen og tage hjelm og køredragt af. Kort efter kommer meldingen ”Bil nummer 1 må ikke fortsætte i kvalifikationen”. Fra kommentatorens side bliver der gættet på at udelukkelsen skyldes en lille batalje med en overhaling af Robert Kubica. Undertegnede betragter nu det som en banalitet, og mener ligesom andre kilder, at det skyldes at han ikke var kommet helt ind i pitten, og derfor ikke måtte modtage hjælp af sine mekanikere.

Ude efter Q1 Kører Tid
17 G.FISICHELLA 1.27.207
18 S.BOURDAIS 1.27.446
19 A.SUTIL 1.27.859
20 T.SATO 1.28.208
21 N.PIQUET 1.28.330
22 A.DAVIDSON 1.29.059



Q2
Der skal gå 3 minutter før vi ser aktivitet under anden kvalifikationsdel. Vettel er første mand til at sætte en tid, men lige som han passerer linjen, forsvinder Mark Webber i en sky af støv og grus. En tyk sort sky udvikler sig eksplosionsagtigt et sekund før det går galt. Ser ud til at være et problem med bremseskiven på højre forhjul. Webber ude, også end da på hjemmebane.

Kvalen bliver udsat, og genoptages 14.38 lokal tid.
Coulthard fører, kun han og Vettel har sat en tid i Q2. Massa er alene på banen, og hans bagende danser i udgangen af svingene pga. den manglende Traction Control. Dagens bedste tid 1m 25,691s, som synes sikker til at sende Massa i Q3. Da Raikkonen og Webber allerede er ude, skal vi kun skille 4 kørere fra, Alonso, Trulli, Glock og Nakajima ser ud til at skulle ende dagen her. Med 4 minutter tilbage flyver Hamilton rundt i 1m 25.187s.

Trulli og Glock klemmer begge Toyotaer i top 10, og dermed er: Barichello, Alonso, Button og Nakajima ude.

Ude efter Q2 Kører Tid
11 R.BARRICHELLO 1.26.173
12 F.ALONSO 1.26.188
13 J.BUTTON 1.26.259
14 K.NAKAJIMA 1.26.413
15 M.WEBBER Ingen tid
16 K.RAIKKONEN Ingen tid



Q3
Vettel igen første mand på banen, men han sætter ingen tid, og bliver inde resten af kvalen. En ellers rigtig flot kval af den unge tysker. At fortrænge en dobbeltverdensmester fra top 10 er ikke nogen dårlig præstation.

Nico Rosberg, Nick Heidfeld, Heikki Kovalainen, Felipe Massa og til sidst Lewis Hamilton, sætter én efter én hurtigste omgang, sidstævnte i 1m 27,092s.

Med 3 min igen er stillingen Hamilton, Massa, Kovalainen, Heidfeld, Trulli, Coulthard, Rosberg og Kubica. Kubica der er på mission, og kører som fyr og flamme.

Robert Kubica kører ”bagenden” ud af cockpittet, og redder en tur i sandkassen nok til at tage midterste sektor fra Lewis Hamilton. Hamilton er på omgangshøjde og tager midterste sektor tilbage. Kort efter ruller Kubica over stregen i bedste tid, men Hamilton har ikke i sinde at starte bag nogen, og sætter lige en tyk streg under talentet med dagens pole.

Hamilton starter i forreste række med Robert Kubica ved sin side. I rækken bag dem holder Kovalainen og Massa, efterfulgt af Heidfeld og Trulli. De sidste 4 udgøres af Nico Rosberg, David Coulthard, Timo Glock og Sebastian Vettel.

En veloverstået kvalifikation, kig ind senere til en kommentar på morgenens udskejelser i den australske eftermiddagssol.

Top 10
Nr. Kører Tid
1 L.HAMILTON 1.26.714
2 R.KUBICA 1.26.869
3 H.KOVALAINEN 1.27.079
4 F.MASSA 1.27.178
5 N.HEIDFELD 1.27.236
6 J.TRULLI 1.28.527
7 N.ROSBERG 1.28.687
8 D.COULTHARD 1.29.041
9 T.GLOCK 1.29.593
10 S.VETTEL Ingen tid

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:26.714 14
3. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1:27.079 13
4. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:27.178 12
7. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:28.687 21
8. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1:29.041 18
14. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
1:26.413 13
15. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:26.914 8
16. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:26.140 3
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)