• Forside

Hamilton blot inspireret af Spa

Lewis Hamilton nægter er lade straffen fra det Belgiske Grand Prix, og tabet af 4 point ødelægge hans humør. Briten glæder sig meget over selve løbet, hans styrke og umiddelbart hans sejr.

Af: !René Vium (rv@bmf1.dk) d. 11/9 2008 klokken 21:09

Det er den følelse, han på søndag på Monza tager med ind på banen.

Hamilton fortæller til pressen i Italien, at det må være alle kørers drøm, at vinde på Spa, hvilket han jo gjorde, på en meget speciel og spændende måde.

”Jeg er virkelig tilfreds med det job, jeg udførte”, fortæller Hamilton.

”Jeg drog fra Spa-banen med en smule mistro til det hele, men det er jo også en del af motorsporten, og noget man til tider kan forvente.”

Omstændighederne har jo ikke betydet, at briten har mistet føringen til Massa, dog der nu kun er 2 points forskel, og Hamilton ser kun fremad, og håber han kan forøge pointforspringet i de næste løb, som han vurdere, der er gode muligheder for.

Første sving i årets GP. Dramaet på Spa er lige begyndt

Han vil fortsat køre aggressivt, og håber teamet kan stille en bil til rådighed, som det er sket i de seneste 2 løb. Han og teamet tror på det, og at forspringet vil øges, og meget gerne allerede fra på søndag i Italien – i Ferrari-land.

”De næste par baner vi skal konkurrere på, vil passe meget godt til vores bil, som man så det på Spa, og vi vil gøre alt hvad vi overhovedet kan for at udføre det bedste job som overhovedet job mulig.”

Hamilton vil ikke lege skyttegravskrig og revse Räikkönens kørestil, Ferraris styrke eller løbsjury, hvilket ærgrer en del af F1-pressen. Han mener ikke, at Raikkonen gjorde noget forkert på Spa i deres indbyrdes duel udover at kører race, og bremse sent på helt lovlig vis.

Briten glæder sig dog over sine egne evner i McLaren-raceren, da han også i svære forhold som i søndags, følte sig meget stærkt kørende.

Hamilton falder ikke for pressens invitationer om, at han må føle hævn over Ferrari, hvilket da må føles godt at kunne gøre i Ferraris hjemland på søndag. Han falder dog ikke for de ledende spørgsmål, og fortæller om alt andet hævntørst over Räikkönen eller Ferrari. Han mener heller ikke Ferrari har tanker om andet end rent race.

”Jeg føler på ingen måder, der er behov for noget hævn. Det faktum, at vi har sådan en kamp i denne sæson med Ferrari er kun fantastisk. Ferrari er et fantastisk team, nøjagtig som vi er det”, slutter Hamilton.

Man kan jo næsten ikke vente til på søndag, hvor endnu et kapitel i McLaren/Ferrari-fighten skal skrives.